Document description
The concept "document description" is in Library and Information Science (LIS) associated with of descriptive cataloging in libraries, as well as with bibliographical records in databases and, more recently, with Internet document and HTML (c.f., Miller, 1995).
Tell (1995) is concerned with economic issues in cataloging
processes. He outlines the history of the MARC-format which is compared the the
format used by major abstracting services (UNISIST Reference Manual). Tell
expresses a critical attitude towards the MARC-format, which he find costly in
use of manpower and which contains much redundant
information. In spite of this suppresses the MARC-format authors because third,
fourth and following authors just are expressed by "et al.", while, for example, Physics Abstracts
and Science Citation Index have records listing all
32 authors of a document. The philosophy of MARC-records can be traced to the
card catalog. New search techniques have provided a cultural chock for
professional librarians and ought to imply a radical new way of thinking. Tell
proposes a concrete new international format based on a radical simplification,
which he finds necessary in particular in relation to the
national bibliographies of developing
countries.
Literature:
Byrne, D. J. (1991). MARC Manual. Understanding and Using MARC
Records. Englewood, Colorado: Libraries Unlimited.
Carpenter, M. (1992). Does Cataloging Theory Rest on a Mistake?
Pp. 95-102 IN: Origins, Content, and Future of AACR2 Revised. Ed. by Richard P. Smiraglia.
Chicago: American Library Association.
Danske Katalogregeludvalg (1987). Katalogiseringsregler og bibliografisk
standard for danske biblioteker. Bilag. Baseret på Anglo-American cataloging
rules 2.ed. (AACR2). Ballerup: Bibliotekscentralen. (Heri: Bilag D:
ordliste med definitioner, 27-40).
Hagler, R. (1991). The Bibliographic Record and Information Technology. 2.ed. Twickenham, U.K.: Adamantime Press.
Hjerppe, R. (1994). A Framework for the Description of Generalized Documents.
Advances in Knowledge Organization, 4, 173-180.
Holt, P. (1994). Automatiser katalogisering og klassifikation. Fyr bibliotekaren. Sæt studentermedhjælper til at fodre computeren. DF-revy, 17.årg.(8), 217-221.
Miller, E. J. (1995). Issues of document description in HTML. Annual Review of OCLC Research, http://web.archive.org/web/19990424083504/www.oclc.org/~emiller/publications/metadata/issues.html
Poulsen, C. (1992). Online kataloger med indholdsfortegnelser af samleværker IN:
Kvalitetsforbedring for brugeren ved omlægning af resurceforbruget.
Biblioteksarbejde, #36, 31-42.
Poulsen, C. & Lenschau-Teglers, A. (1992). Online kataloger med
indholdsfortegnelser af samleværker II: Undersøgelse af Danmarks Pædagogiske
Bibliotek. Biblioteksarbejde, Nr. 36. 43-47.
Tell, B. (1995). Ekonomi i katalogisering. Pp. 194-204 IN: Höglund, Lars (ed.):
Biblioteken, kulturen och den sociala intelligensen. Aktuell forskning inom
biblioteks- och informationsvetenskap. Göteborg: Forskningsrådsnämnden och
VALFRID. (Rapport från FRNs och Centrums för biblioteks- och
informationsvetenskap konferens i Borås 22-24 november 1994).
Weinberg, B. H. (Ed.). (1992). Cataloging Heresy: Challenging the Standard Bibliographic Product. Medford, NJ: Learned Information, Inc.
Wilson, P. (1989a). Interpreting the second objective of the catalog. Library Quarterly. 59(4), 339-353.
Birger Hjørland
Last edited: 18-07-2006
See also: Descriptive cataloging (Lifeboat for KO)
to be edited:
Ved dokumentbeskrivelse forstår man i *informationsvidenskaben først og fremmest
katalogiserings- og formatteringsregler og de bibliografiske *standarder, der
eksisterer på dette område.
Dokumentbeskrivelse adskilles traditionelt fra bl.a. "*semantisk kondensering"
af dokumenter (se denne) f.eks. i form af abstracts, og fra
"dokumentrepræsentation" (bl.a. dokumentsurrogater, *indexerings- og
*emnedataproblematikken m.v.). I bibliografiske poster i databaser skelner man
således traditionelt mellem "beskrivende data" og "emnedata". Det, vi kalder
emnedata, har en anden funktion i søgningen end det, vi kalder
(dokument)beskrivende data. Hvor emnedatas funktion i søgeprocessen er at
muliggøre identifikation af på forhånd ukendte dokumenter, der "handler om et
bestemt emne", da har beskrivende data derimod typisk den funktion at kunne
identificere et bestemt dokument, hvor man på forhånd kender visse oplysninger,
f.eks. titel, forfatter, trykkested etc. (eller om hvilke man i det mindste har
visse mere eller mindre reproducerbare kendetegn). Der er overlapning mellem de
to datatyper, f.eks. er titeldata såvel "beskrivende data" som tillige (oftest)
emnedata.
Hjerppe (1994) præsenterer en vigtig ny teori- og begrebsdannelse omkring et
generaliseret dokument og en generalisering af beskrivelsesfunktioner i
forskellige typer af hukommelsesinstitutioner (jfr. *hukommelse).
Katalogisering og formatering af dokumentdata til databaser hører til blandt
især bibliotekarers væsentlige færdigheder. Der er dels tale om opøvning i meget
komplicerede regelsæt, som f.eks. AACR2 (De Anglo-Amerikanske
Katalogiseringsregler) dels om en frugtbar indsigt i givne beskrivelsesmåders
konsekvenser for genfinding. En professionel dokumentbeskrivelse
foruddiskonterer mange af de søgeproblemer, der kan (og vil) opstå.
Man skelner imellem dokumentbeskrivelse byggende på selvsyn: autopsi eller
primærregistrering på den ene side og sekundærregistrering på den anden. Autopsi
er anerkendt som et vigtigt kvalitetskriterium ved bibliografiske
registreringer.
En dokumentbeskrivelse kan forbedres i det uendelige, og dokumentbeskrivelser,
der har et højt ambitionsniveau er kostbare at etablere. Man taler derfor om
"katalogiseringsniveauer", hvor dokumentbeskrivelser til f.eks.
nationalbibliografier hører til blandt de højeste kvalitetsniveauer, mens
dokumentbeskrivelser i f.eks. bestillingsposter (og f.eks.
Institutbibliotekskatalogisering/Accessionskatalog) hører til i den lave ende
af skalaen.
Ved dokumentbeskrivelse i den her omtalte betydning er der tale om praktiske
færdigheder, "håndværk", ikke om informationsvidenskab. Der kan være tale om,
at bibliotekspersonale og brugere ikke nødvendigvis repræsenterer samme
værdigrundlag: bibliotekspersonalet prioriterer måske formalisme, konsistens og
visse forhold som sidetal og oplysninger, mens brugere måske prioriterer f.eks.
indholdsfortegnelser i samleværker (jfr. Poulsen, 1992; Poulsen & Lenschau-Teglers, 1992). Debatten omkring dokumentbeskrivelsen har i de seneste
år fået et fagforeningspolitisk islæt. Holt omtaler et tysk projekt og
skriver:
"Problemet med katalogisering er i første omgang, at det er dyrt. Ifølge Bayer
omkring 40 dollars or. record ved traditionel bibliotekskatalogisering.
Beregninger i forbindelse med den danske finanslov når frem tiol et lidt højere
tal, ca. 390 kr. pr monografi. Omkostningen indebærer, at der ikke er ressourcer
til at katalogisere ret mange poster i forskningsbibliotekerne, hvis de skal
have den sædvanlige standard, som jo også omfatter emneklassificering, der ofte
foretages af bibliotekets højest lønnede medarbejdere.
Konsekvensen er, at mange af de mest relevante dokumenter slet ikke kan findes i
bibliotekets katalog....
....Kort sagt: trods dyr katalogisering, langt fra tilfredsstillende
genfindingsmuligheder" (Holt, 1994, side 217)
Et efter Holts mening langt mere effektivt system er udviklet i Tyskland. Side
218 siger han herom: "at det ikke bare kan gøres uden traditionelle
biblioteksfaggrupper, men at projektet måske netop er gennemført, fordi man er
gået uden om disse".
Andre eksempler på den faglige diskussion om katalogiseringsreglers rolle i
fremtidens katalog er Carpenters (1992) artikel "bygger katalogiseringsteorien
på en fejltagelse" og Weinbergs antologi "Cataloging Heresy: Challenging the
Standard Bibliographic Product" (1992).
En videnskabeliggørelse af dokumentbeskrivelsesproblematikken kan bl.a. bestå i
at inddrage cost-benefit analyser af forskellige beskrivelseselementer, en
eksplicitering af "værdigrundlaget" for beskrivelser, analyser af hvorledes
dokumentbeskrivelserne indgår i brugernes søgeadfærd m.v. En
videnskabeliggørelse kan ses som modsætning til en ideologi (f.eks.
fagforeningsideologi): en sagliggørelse af beskrivelsesproblematikken.
Sådanne analyser og undersøgelser går ud over det rent håndværksmæssige og
udgør informationsvidenskabelige problemstillinger. En videnskabelig
problematisering indebærer, at man må opgive "positivistiske" forestillinger om
at beskrivelser kan gøres udtømmende og foretages "værdifrit" og foretages
isoleret fra andre kognitive handlinger som f.eks. prognoser.