Semantic condensation

Semantic condensation

Some researchers use the expression "semantic condensation" about titles, abstracts and subject data such as descriptors and classification codes. This expression may involve an unfruitful understanding that a document representation is a neutral and objective description of a document, which does not take into consideration the audience or the purpose which the document as well as the representation is supposed to fulfill. In addition it may involve the understanding that "meaning" is something that may be compressed in a more or less mechanical way.

("Summarization", "abstracting").

to be edited:

Semantics er læren om sproglig betydning eller mening. Semantisk kondensering af tekst betyder en sammentrækning eller koncentration af en teksts meningsindhold. Summering optræder især i forbindelse med teksters referater, "summary" eller "abstracts", herunder i særlige referatpublikationer ("abstracts").

Det er en kendsgerning, at *Abstracts spiller en større rolle i f.eks. naturvidenskab end i f.eks. humaniora. Det kan der være mange grunde til, bl.a. økonomiske muligheder for at organisere effektive informationssystemer. Teoretisk mere interessant er det, i hvilket omfang tekster lader sig kondensere med bibeholdelse af tilstrækkelig information til det formål som kondenseringen skal opfylde. Kontekst, betydningsnuancer, implicitte *emnedata m.v. spiller en langt større rolle i det humanistiske end i det naturvidenskabelige fagsprog.

Det er meget almindeligt at betragte teksters klassifikation og indexering for en summering. Eksempelvis skriver Farrow, 1991, p. 149: "Classification, indexing and abstracting can all be regarded as summarisations of the content of a document". Denne opfattelse er meget udbredt i den informationsvidenskabelige litteratur. Hutchings anser på tilsvarende måde et dokuments emne for at være en sådan semantisk kondensering (cf., aboutness). Dette er ikke tilfældet, idet et dokument ikke nødvendigvis ekspliciterer sit eget emne. (det behøver ikke blot være en summering, men kan være en beskrivelse, kan indebære fortolkende og evaluerende elementer etc) også: mening er mening for nogen. for hvem sammentrækkes meningen?

Emnedata er tekstrepræsentationer, der har til formål at hjælpe brugeren til at indentificere relevante tekster. Hutchins (1978) opfatter sådanne tekstrepræsentationer som en semantisk kondensering af teksten, et resumé.

Literature:

Alterman, R. (1992). Text summarization. Vol. 2, pp. 1579-1587 IN: Encyclopedia of Artificial Intelligence. Vol I-II. Ed. by Stuart C. Shapiro. New York: John Wiley & Sons.

Borko, H. & Bernier, C. L. (1978). Abstracting concepts and methods. New York: Academic Press.

Cremmins, E.T. (1982). The Art of Abstracting. Philadelphia, ISI Press.

Farrow, J. F. (1991). A Cognitive Process Model of Document Indexing. Journal of Documentation, 47(2), 149-166.

Huchings, W. J. (1975). Languages of indexing and classification. A linguistic study of structures and functions. Stevenage, Herts, England: Peter Peregrinus Ltd.

Hutchins, W. J. (1978). The concept of “aboutness” in subject indexing. Aslib Proceedings, 30, 172‑181.

Lancaster, F. W. (1998). Indexing and abstracting in theory and practice. London: Library Association.

Risager Larsen, K. (1975). Kondensering af teksters indhold belyst ved anvendelser af kondensering i forbindelse med tekstanalyse i tekstlingvistik, narrativ analyse og informationsvidenskab. Specialeopgave i lingvistik ved Københavns Universitet.