Algorithm
The word algorithm has an Arabic and Latin origin and meant originally calculus. An algorithm is today understood as a finite set of well-defined rules for the solution of a problem in a finite number of steps.
 

Algorithms often have steps that repeat (iterate).

Literature:

Bruhns, S. & Christiansen, B. (1979). Referencearbejde. (Pp. 162-175 in: Håndbog i musikbiblioteksarbejde. Redigeret af Svend Bruhns et al. Ballerup: Bibliotekscentralens Forlag.
 

Buntrock, R. E. (1994). Chemical compound registration - algorithmic or otherwise. Database, 17(1),  p.108-10.
 

Chakrabarti, P. P. (1994). Algorithms for searching explicit AND/OR graphs and their applications to problem reduction search. Artificial Intelligence, 65(2), 329-345.
 

El-Gamal, S.; Rafeh, M. & Eissa, I. (1993). Case-based reasoning algorithms applied in a medical acquisition tool. Medical Informatics, 18(2), 149-162.
 

Frants, V. I. & Shapiro, J. (1991). Algorithm for automatic construction of query formulations in Boolean form. Journal of the American Society for Information Science, 42(1), 16-26.
 

Frei, H.P. & Schaeuble, P. (1991). Determining the effectiveness of retrieval algorithms. Information Processing & Management, 27(2/3), 153-164.
 

Garfield, E. & Sher, I. H. (1993). KeyWords Plus - algorithmic derivative indexing. Journal of the American Society for Information Science, 44(5), 298-299.
 

Gordon, M. D. (1991). User-based document clustering by redescribing subject descriptors with a genetic algorithms. Journal of the American Society for Information Science, 42(5),  311-322.
 

Jones, G.;  Robertson, A. M. & Willett, P. (1994). An introduction to genetic algorithms and to their use in information retrieval. Online and CD-ROM Review, 18(1), 3-13.
 

MacLeod, K. J. & Robertson, W. (1991). A neural algorithm for document clustering. Information Processing & Management, 27(4), 337-346.
 

Petry, F. E.; Buckles, B. P. & Prabhu, D. (1993). Fuzzy information retrieval using genetic algorithms and relevance feedback. Proceedings of the 56th Annual Meeting of the American Society for Information Science, Columbus, Ohio, 24-28 October 1993. Edited by Susan Bonzi, Medford, New Jersey, Learned Information, Inc., For American Society for Information Science, 122-125.
 

Salton, G. & McGill, J. M. (1983). Introduction to Modern Information Retrieval. New York: McGraw-Hill.
 

Wikipedia, the free encyclopedia. Algorithm. http://en.wikipedia.org/wiki/Algorithm

See also: Flow chart; Heuristics; Program; Search diagram

Birger Hjørland

Last edited: 09-02-2007

Home

To be edited:

En algoritme er en skematisk fremgangsmåde til løsning af bestemte typer af opgaver, hvor­­ved hvert enkelt skrit i denne fremgangsmåde er nøje defineret. En algoritme kan opfattes som en­tydigt bestemte rækkefølger af et sæt grundoperationer. Denne en­ty­digt bestemte rækkefølge kan enten

- være fastlagt eengang for alle eller

- afhænge af udfaldet af bestemte tidligere operationer.

Indenfor informationssøgning anvender man nogle gange søge­diagrammer, der repræsenterer anvendelse af algoritmiske principper på informations­søgning. Således inde­holder Bruhns & Christiansen (1979, s 164ff) fem søgediagrammer til *referencearbejdet inden for musik.

Rækkevidden af sådanne søgediagrammer er naturligvis bestemt af hjælpe­­middel­apparatets organisation, hvorvidt der er en klar funktionsdeling imellem forskellige hjælpe­midler. Såfremt forskellige forfattere og forlag f.eks. laver konkurrerende op­slags­­værker med samme eller uklar emneafgrænsning, da er det umuligt at opstille klare søge­diagrammer/­søgealgoritmer. Omvendt er det muligt, såfremt forskerne og ud­giverne har klare indbyrdes arbejdsdelinger. Hjælpemidlernes organisation vil igen dybest set være bestemt af fagenes afgrænsning, struktur, økonomiske vilkår m.v.

Algoritmebegrebet er centralt indenfor *datalogi, hvor de problemer, der lader sig løse ved algoritmiske programmer er yderst velegnede til *automatisering. Indenfor *BDI-området har der nogle gange været tilløb til at opstille søgemodeller, der er inspireret af en algoritmisk tankegang. Inden­for f.eks. *verifikation i store forskningsbiblioteker kan der ligge algoritmisk prægede rutiner, idet bibliotekaren verificerer sedler efter et bestemt skema med nøje definerede grundoperationer: 1) check først eget katalog 2) såfremt udgivelsesland kendes: check national­biblio­teks­katalog i bogens ud­givelsesland.... 3) check relevante fagbibliografier...

Indenfor den mere datalogiske del af forskningen i information-retrieval (jfr. f.eks. Salton & McGill, 1983) har man udviklet mange algoritmer for at optimere genfindingen i databaser. Det kan f.eks. dreje sig om algortimer, der bygger på ordfrekvenser og tildeler vægte til søgetermer. Denne forskning bygger på en antagelse om, at informationssøgning har en algoritmisk karakter.

Skabende tænkning har ikke-algoritmisk karakter, ligesom mange former for uordnet og forvirret tænkning har ikke-algoritmisk karakter. Den algoritmiske tænknings begrænsninger hænger sammen med begrænsninger i den deduktive metode, d.v.s. i muligheden for at opstille regler og fremgangsmåder, ved hvis hjælp det er muligt af rent logiske veje at udlede konklusioner af præmisser. Forskning og tænkning må til stadighed bygge på præmisser, der enten må være bevist som sande eller antages for sande. Selvom nogle af disse præmisser deduktivt kan udledes af andre præmisser, så må kæden standse eet eller andet sted, dvs. videnskab og tænkning må i betydeligt omfang bygge på præmisser, der ikke er af deduktiv natur, men som f.eks. bygger på observationer.