Communication & Communication Studies

Many theories of communication have been formulated. Craig (1999) presents seven traditions of communication theory.Often they are simplified as models of communication processes (cf., McQuail & Windahl, 1989). Many models are inspired by Shannon & Weaver's model from 1949 (see also information theory).
 

A model of the communication process (after Shannon & Weaver, 1949)


.
To be edited:

Ovenstående model introducerer nogle kommunikationsteoretiske grundbegreber: In­for­­mations­kilde, budskab (eller meddelse), sender eller transmitter, kodning og de­kod­ning, kommunikationskanal, støj, modtager og destination.

Andre kommunikationsmodeller vil - afhængig af teoretisk orientering - introducere nye begreber, f.eks. *tegn, *data, informations- eller vidensproducent, informations- eller vidensbruger, sprog, *tekst, budskab, medium, information, dokumenter, indhold, mening, viden, domæne.

Kommunikation eller "communication science", herunder massemedieforsk­ning, udgør et stort forskningsområde, der overlapper med infor­mationsvidenskaben. Saracevic (1991) behandler relationerne mellem disse områder og skriver bl.a.:

"As Borgman and Schement (1989) noted:
"For some time, we have observed links between these two disciplines at several levels. Researchers in both fields study topics similar in focus, such as knowledge gaps, invisible colleges, the diffusion of innovations, human interaction with the communication technologies, information seeking behavior, information theory, system theory, and the information society".
..."

Saracevic har dog ikke held til at karakterisere informationsvidenskabens identitet i forhold til kommunikationsvidenskaberne, ligesom andre standardfremstillinger (f.eks. Vickery & Vickery, 1987) heller ikke kan gøre dette.

En almindelig holdning er, at informationsvidenskabens interesse ligger i ønsket (desired) information (Jfr. Ingwersen, 1991). Også kommunikationsforskningen beskæftiger sig imidlertid med modeller for informationssøgning (se f.eks. McQuail & Windahl, 1989, side 42), ligesom det fremgår af oven­stående citat, at også kommunikationsområdet beskæftiger sig med "information seeking". Iøvrigt er det en skelnen, der er vanskelig at operere med.

Mit bud på forskellen mellem disse to områder er som følger: Infor­mations­videnskaben udspringer af (videnskabelig) dokumentation. Informations­viden­skabens kerneområder er videnskabelig og faglig viden. Denne viden ses udfra dels videnskabelige synsvinkler i betydningen: at fremme den videnskabelige erkendelse, og nærtbeslægtet hermed: facilitere løsningen af faglige problemer. Kommunika­tions­området derimod beskæftiger sig bl.a. med kommunikationens betydning for menings­­­dannelsen i samfundet, for viden set i forbindelse med oplysning, politisk på­virkning, underholdning etc.

Bl.a. udfra denne holdning til informationsvidenskabens identitet er det meget ejendommeligt, at interessen for den videnskabelige erkendelse og problemløsning og hvilken information, der indgår i denne på hvad måde (f.eks. forholdet mellem teoretisk og empirisk viden) næsten ikke er repræsenteret i informations­videnskaben. D.v.s. informationsvidenskabens interesse for erkendelsesteori og videnskab­steori har været alt for svag.

I det ovenstående har det nærmest været forudsat, at man kan betragte kommuni­ka­tions­forskning som een forskningsdisciplin, der kan stilles op overfor informations­viden­skaben. Dette er ikke helt korrekt. Kommunikationsområdet må snarere opfat­tes som en familie af discipliner. Følgende delområder kan eksempelvis adskilles:

- Den teknologiske kommunikationsforskning;

- Massekommuni­kations­forskningen, også be­teg­net medieforskningen, herunder presseforskning og

- Forskningen i verbal og nonverbal kommunikation, der især bedrives indenfor lingvistik og psykologi.

Fra en informationsvidenskabelig syn­svinkel spiller ikke mindst forskning i *skriftlig kommunikation og *fag­litte­ratur en betydningsfuld rolle.

http://www.cultsock.ndirect.co.uk/MUHome/cshtml/

Literature:

Bang, J. (1991). Medievidenskab - Informationsvidenskab. Hvor går grænsen? NORDI­COM-Information. Om massekommunikationsforskning i Norden.  nr. 3-4, 57-61.

Berger, C. R.  & Chaffee, S. H. (Eds.). (1987). Handbook of Communication Science. London: Sage.
 

Blake, Reed H.: A Taxonomy of Concepts in Communication. New York: Hastings House, 1975.

Bom, Annelise: Småbørn og medier. En udviklingspsykologisk analyse. København: Hans Reitzel, 1978.
 

Borgman, C. L. & Rice, R. E. (1992). The Convergence of Information Science and Communication: A Bibliometric Analysis. Journal of the American Society for Information Science, 43(6), 397-411.

Craig, R. T. (1999). Communication theory as a field. Communication theory, 9(2), 119- 161.
 

Ingwersen, P. (1991). Intermediary Functions in Information Retrieval Interaction. Ph.d. Thesis. København: Handelshøjskolen, Det økonomiske Fakultet, Institut for Informatik og Økonomistyring. Republished in a new edition as: Information Retrieval Interaction. London: Taylor Graham, 1992.

 
International Encyclopedia of Communications Vol. 1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford: Oxford University Press, 1989.
 

Krüger, Hans-Peter: Kommunikation (i: Europäische Enzyklopädie zu Philosophie und Wissenschaften. Band 1-4. Herausgegeben von Hans Jörg Sandkühler u.a. Hamburg: Felix Meiner Verlag, 1990, side 829-841).

Littlejohn, S. W. (Ed.). (1989). Theories of Human Communication. 3. ed. Belmond, California: Wadsworth Publ. Comp.
 

Massekommunikation. Introduktion til et undervisningsområde. Redigeret af Peter Olivarius; Ole Rasmussen & Peter Rugholm. Kbh.: Dansklærerforeningen, 1976.
 

McQuail, D. & Windahl, S. (1989). Models of Communication (Vol. 3, side 36-44 i: International Encyclopedia of Communications Vol. 1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford: Oxford University Press, 1989).
 

Saracevic, T. (1992). Information Science: Origin, Evolution and Relations. IN: Conceptions of Library and Information Science. Historical, empirical and theoretical perspectives. Edited by Pertti Vakkari & Blaise Cronin. London: Taylor Graham. (Pp. 5-27).
 

Shannon, C. E. & Weaver, W. (1949/1964). The Mathematical Theory of Communication. Urbane: University of Illinois Press, 1964. (Original: 1949).

Spanheimer, L. (1977). Kunsten at gøre sig forstået. Om kommunikationens psykologiske barrierer. København: Hans Reitzel.
 

Sørensen, J. G. (1982). Nyhedsformidling - en grundbog i massekommunikation. Gjellerup: Systime.
 

Wikipedia, the free encyclopedia.(2005). Communication. http://en.wikipedia.org/wiki/Communication

See also: Communication studies (Epistemological lifeboat); Human-computer-Interaction and Ergonomics;  Information science, related fields; Mass communication; *"videnskabelig kommunikation".
 

Birger Hjørland

Last edited: 22-05-2006

Home