Domain
See Domain (Epistemological lifeboat)
to be edited:
Begreberne vidensdomæner og domænespecifik viden er blevet almindeligt udbredte
via ekspertsystemer og kunstig intelligens. Med vidensdomæner menes først og
fremmest fag (f.eks. medicin), men begrebet er bredere og kan omfatte
vidensområder, der ikke er institutionaliseret som fag.
Indenfor den kognitive psykologi og Artificial Intelligence er begrebet
"domænespecifik viden" i de senere år blevet stadig mere betydningsfuldt.
Fra at operere med teorier om den menneskelige tænkning i generelle kategorier,
der ikke tager hensyn til det konkrete indhold i tænkningen (jfr. "Universelle
modeller"), har forskningen mere og mere interesseret sig for det konkrete,
"domænespecifikke" indhold. F.eks. opfattes børns tænkning og intelligens idag
som snævert knyttet til strukturen i den vidensbase, som de har.
Problemstillingen er også gammel indenfor BDI-sektoren. Her har man ikke hidtil
anvendt begrebet "domæne", men man har interesseret sig for, i hvilket omfang
færdigheder og teoridannelser kunne være "rent BDI-faglige" eller "rent
fagfaglige", eller hvor på spektret mellem disse yderpunkter optimum ligger.
Indenfor informationssøgning findes der normative modeller, der er
domæne-generelle og modeller, der er domænespecifikke. Typiske modeller for
verifikation og for enkle litteratursøgningsopgaver består af en domænegenerel
"algoritme", f.eks. check eget katalog, check nationalbibliografien, check
ALBA/SAMKAT.... Domænespecifikke modeller skal ikke blot bestå af
domæne-afgrænsede hjælpemidler (især fagbibliografier). Sådanne værker kan
udmærket optræde i domænegenerelle søgemodeller: Hvis fagbibliografi findes,
check da denne, ellers... En domænespecifik informationssøgningsmodel skal
derimod tage højde for det pågældende domænes særlige informations- og
publikationsstruktur. Hvis et emne/fag er internationalt orienteret skal
søgefunktionen derfor eksempelvis se anderledes ud, end hvis emnet udviser
geografisk bundethed. Et forsøg på en domænespecik søgemodel for psykologi er
publiceret i Hjørland, 1989, side 14-17.
Problemet har her ikke blot rent teoretisk interesse, men også
fagforeningsmæssig interesse, hvor "forskningsbibliotekarer" er overvejende
"domænespecifikt" orienteret, mens "bibliotekarer" er overvejende
"domænegenerelt" orienteret. Forhåbentligt vil fremtiden vise, at det - som i
kognitiv psykologi - er muligt at opbygge generelle teoridannelser, der tager
højde for den domænespecifikke videns store betydning, og således bidrage
videnskabeligt til dette spørgsmål.
Empiristisk og positivistisk prægede erkendelsesteorier betragter vidensdomæner
som opbygget af kumulerede enkelterfaringer. Modsætningsvis betragter
rationalistisk prægede erkendelsesteorier vidensdomæner opbygget udfra
teoretiske kategorier, der ikke har deres udspring i erfaringen, men i
tænkningen. Begge disse synsvinkler indebærer en del af sandheden, men
absoluteringen af dem fører henholdsvis til subjektiv og objektiv idealisme.
Udfra realistiske og materialistiske erkendelsesteoretiske positioner er
vidensdomæner historisk udviklede produkter, der er dannet ved kombinationer af
empiriske og teoretiske metoder. Dette betyder, at man ikke kan foretage
analyser af viden udfra hverken rene empiriske eller rene teoretiske metoder:
Man kan ikke naivt og forudsætningsløst studere virkeligheden empirisk, og man
kan ikke spekulativt eller "skrivebordsteoretisk" tænke sig frem til
virkeligheden. De teoretiske kategorier bygger på generaliseringer udfra
empiriske analyser, og de tillader os at "se" virkeligheden empirisk. En analyse
er derfor ikke løsrevet fra de historiske erfaringer, men indlejret i disse.
Den historiske udvikling af vidensdomæner har også betydning m.h.t. begrebet
metodologisk individualisme, der opfatter viden som mentale tilstande i
enkelt-subjekter. Hvis man accepterer vidensdomænernes historiske udvikling som
en kombination af empiriske og teoretiske metoder, så må man også erstatte den
metodologiske individualisme med en metodologisk holisme eller kollektivisme.
Den realistiske erkendelsesteori har envidere konsekvens m.h.t. de
videnskabelige begreber. Et begreb, som f.eks. HIV-virus afspejler en realitet.
Denne realitet har kun kunnet erkendes ved en historisk forskningsproces med
såvel empiriske som teoretiske momenter. Begreber kan således også kun
verificeres i relation til vidensdomæner, d.v.s. ved hjælp af kombinationer af
empiriske og teoretiske metoder.
Literature:
Chi, M. T. H.; Hutchinson, J. E. & Robin, A. F. (1989). How
Inferences About Novel Domain-Related Concepts Can be Constrained by Structured
Knowledge. Merrill-Palmer Quarterly. Journal of Developmental Psychology, 35(1), 27-62.
Hjørland, B. (1989). Psykologi og grænseområder. Kilder til Information. København:
Det kongelige Bibliotrek.
Siegler, R. S. (1989). How Domain-general and
Domain-Specific Knowledge Interact to
Produce Strategy Choices. Merrill-Palmer Quarterly. Journal of Developmental
Psychology, 35(1), 1-26.
See also: Domain
(Epistemological lifeboat); Domain analysis
Birger Hjørland
Last edited: 05-04-2006