Experiment in Information Science

In Information Science was the experimental method introduced by, among others, Cyril Cleverdon with "the Cranfield experiments" in 1953, whereby a main paradigm was established in information retrieval: The measurement of recall and precision in different kinds of information retrieval languages.

Thought experiments are also recognized as being a valuable method. Albert Einstein, for example, used this method very much. In Library and Information Science (LIS) is the method best known from Cooper (1978).

Literature:

Cooper, W. S. (1978). Indexing Documents by Gedanken Experimentation. Journal of the American Society for Information Science, (may), 107-119.
 

Olsén, P. & Steen Nielsen, B. (1982). Positivistisk empiri som virkelighedsreduktion. Udkast. Dansk Tidsskrift for Kritisk Samfundsvidenskab, 10, 89-135.
 

Plutchik, R. (1968). Foundations of Experimental Research. New York: Harper & Row.
 

Sparck Jones, K. (Ed.). (1981). Information Retrieval Experiment. London: Butterworth.

See also: Information science methods;  Physical paradigm; Test Collection; TREC

Birger Hjørland

Last edited: 16-05-2006

Home

to be edited:

Eksperimentet anses for dronningen blandt videnskabens metoder. Takket være eksperimentet er forskeren ikke henvist til at studere et fænomen, når det tilfældigvis viser sig, han kontrollerer derimod fænomenet og de kausal­faktorer, der fremkalder det. Man taler om afhængige og uafhængige variable. De uafhængige variable er de, som forsøgslederen varierer for at måle effekten på de afhængige (de afhængige variable afhænger af de uafhængige).

Mange træk i det videnskabelige dokumentationssystem bygger på det naturvidenskabelige eksperiment som norm eller ideal. Videnskabelige artikler har en typisk retorisk struktur, der i sin grundtanke er opbygget som en rapport om et videnskabeligt eksperiment. Denne rapport skal i princippet være udformet på en måde, så andre forskere andre steder på kloden uafhængigt kan eftergøre og kontrollere eksperimentet.


På grund af den eksperimentelle metodes store success og efterfølgende præstige, har den været forsøgt anvendt på mange problemstillinger, og også på felter, hvor grænserne for dens værdi er nået. Indenfor et fag som psykologi har den eksperimentelle forskning vist sig værdifuld f.eks. i perceptions­psykologien, men er langt mere omstridt og problematiseret i personligheds­psykologi og socialpsykologi (jfr. f.eks. Olsén & Nielsen, 1982), hvor den nok kan yde værdifulde bidrag, men hvor de eksperimentelle data må fortolkes udfra viden, der stammer fra andre metoder.