Information psychology

Information psychology

Before presenting specific psychological research related to Library and Information Science (LIS) are two things important to consider:

1. Many problems in LIS have traditionally been seen as psychological problems. This is in itself an understanding, which one may wish to problematized. Hjørland (1995 and elsewhere) argues for basically a sociological-epistemological understanding of LIS problems. Information needs, for example, are most fruitfully understood as cultural or epistemological norms rather than as mental entities developed in individuals.

2. Psychology is a discipline reflecting different views on human beings. Main-stream views of psychology such as behaviorism and the cognitive view has neglected how culture has shaped human psychology. Because exactly such issues are the most important ones for LIS it is important to consider psychological theories such as activity theory, which are open to a cultural-historical way of understanding human beings. Resnick et al. (1991) write about "an emerging revolution in cognitive theory": "Do humans do their thinking alone? Is thought confined within the boundaries of each individual mind? Today, psychologists are pioneering a new alternative to this classic view, claiming that our thinking is shaped by others, in a process known as socially shared cognition".

When such a view of psychology is adopted, the boarders between psychology on the one hand and cultural studies, sociology and epistemology become blurred.

Psykologi har mange forbindelseslinier til *BDI og *informationsvidenskab. Nedenfor vises en oversigt over nogle psykologiske discipliner og deres potentielle BDI-relevans. For de enkelte områder henvises til uddybende artikler andre steder i dette leksikon.

Psykologi og informationsvidenskab
Fagområde Forskningsopgave BDI-relevans
Organisme proces psykologi
Perception Opfattelsen af tekst, billeder, farver, lyd m.v. *Interfaces; Grafisk design; *Ikoner

Tænkning, Intelligens og problemløsning Kognitive strategier, betydning af *domæneviden; typiske fejl og blokeringer Metoder til analyse af problemer og strategi for informationssøgning. Se også *Begreber; *Beslutningsteori; *Problem

Hukommelse og indlæring Kapaciteten af den menneskelige hukommelse. Hukommelsessystemer (kort- og langtidshukommelse). Glemsel. Indholdets betydning for hukommelse og glemsel. Læreprocessen Aflastning af korttidshukommelsen ved *informationssøgning. Mnemotekniske foranstaltninger (e.g., Notation). Programmeret undervisning. Se også *Boghuset; Memory; Interface; Trial and error.
Motivation, behov, Emotion Behovsstrukturer og -udvikling; betydning af brugernes interesser og holdninger. Formidlingsstrategier, der tager højde for emotionelle barrierer; Se også *Informationsbehov;
Personlighedspsykologi Individuelle karakteristika, f.eks. introvert/ ekstrovert, evner, kreativitet, "stil". Individuelle forudsætninger for at forstå information og dens betydning, Se også *Ignorance

Udviklingspsykologi Udviklingsfaser i personlighed og behov, udvikling af kognitive funktioner m.v. Er individet parat eller modent til bestemte informationer? Er der særlige aldersbestemte behov i relation til informationsformidling?
Social psykologi Individets sociale prægning. Interpersonelle relationer og gruppepsykologi. Bruger-bibliotekar relationer (*Intermediære); Computer Based Cooperative Work
Anvendt psykologi
Informations psykologi/HCI *"Menneske-maskin-kommunikation og ergonomi". se også *"Ekspertsystemer"; *"Kunstig intelligens"
Pædagogisk psykologi Studiet af *formidling af *viden og *information under hensyn til særlige deltagerforudsætninger Se også *Forudsætningsniveauer; *Lærebøger; *Læsning; *læsbarhed.

På tværs af psykologiens subdiscipliner eller -områder går forskellige teoretiske opfattelser og *paradigmer. De psykologiske processer er såvel bestemt af hjernens opbygning og funktion, som af de miljøpåvirkninger og den viden og begrebsindlæring, som individet udsættes for. Nogle retninger i psykologien betoner især det biologiske, andre det sociale. En frugtbar psykologisk teori skal gerne kunne forene begge perspektiver. For informationsvidenskaben er det sociale perspektiv velnok mere relevant end det biologiske, idet de forudsætninger, som brugerne kommer til informationssystemerne med i høj grad er resultatet af sociale kommunikationsprocesser og uddannelse.

Faget informationspsykologi er en subdisciplin i psykologien, der beskæftiger sig med informationsteknologiens psykologiske aspekter, f.eks. udformning af brugervenlige systemer. Hvor psykologien traditionelt har studeret den menneskelige intelligens og tænkning, interesserer informationspsykologien sig f.eks. for ligheder og forskelle mellem naturlig og *kunstig intelligens. Faget eksisterer bl.a. på Københavns Universitet, hvor det udgør en specialiseringsmulighed i psykologistudiet og en bifagsmulighed i datalogistudiet. Betegnelsen "informationspsykologi" anvendes især om forskning, der tager udgangspunkt i faget psykologi og i den psykiske bearbejdning af information, sådan som denne studeres af den kognitive psykologi. Indenfor biblioteks- og *informationsvidenskab eksisterer en forskning omkring brugere (f.eks. Parker & Paisley, 1966; Vigil, 1983), der har mere eller mindre eksplicit tilknytning til den psykologiske videnskab, men denne forskning betegnes oftest *brugerundersøgelser. Begrebet informationspsykologi synes hidtil at være mere forbundet med *datalogien end med informationsvidenskaben.

Som et eksempel på relevant psykologisk viden kan nævnes den karakteristik af den menneskelige ekspertise, som Dreyfus & Dreyfus (1986) beskriver. De karakteriserer den menneskelige læreproces i fem niveauer:

1. Nybegynder ("Novice")
2. Avanceret begynder ("Advanced beginner")
3. Kompetent udøver ("Competence")
4. Kyndig udøver ("Proficiency")
5. Ekspert ("Expertise")

ad 1) Nybegynderen må koncentrere sig om at identificere fakta og karakteristika ved området, som er relevante for udførelsen af den pågældende færdighed. Det er karakteristisk , at nybegynderen først bliver opmærksom på diss karakteristika efterhånden som han støder på dem i udførelsen af sine handlinger. Der indlæres på dette grundlag regler for handling og disse regler kan generaliseres til tilsvarende situationer.

ad 2) Den avancerede begynder er den, der er kommet i besiddelse af erfaring og er i stand til at genkende relevante elementer i situationer. Denne evne til genkendelse af lighed er kontekstafhængig.

ad 3) Kompetence. Efterhånden som begynderen opnår mere og mere erfaring, begynder situationen at blive uoverskuelig hvilke elementer, der er væsentlige i en given situation. Evnen til at prioritere, til bevidst at vælge mål og plan for at kunne danne sig det nødvendige overblik er kendetegnende for kompetence.

ad 4) Den kyndige udøvers beslutningstagen bygger på involvering af egne handlinger, og udviklet evne til perspektivering af givne problemer. Den kyndige udøvers handlinger bygger på erfaring med tidligere handlinger af tilsvarende art, der udløser forventning om specifikke resultater. Dreyfys & Dreyfus mener, at dette stadium er karakteriseret ved at analytisk tænkning og intuition vekselvirker.

ad 5) En ekspert handler på et fundament af en helhedsforståelse, på intuition, og uden høj grad af bevidst eller verbaliseret viden, og sjældent på regler. Den ægte ekspertise er karakteriseret ved flydende og utvungen handling, og situationer genkendes som helheder og synkront.

Ved fænomenologiske undersøgelser kan psykologien således karakterisere den menneskelige ekspertise og sammenligne den med komputerens formåen. Viden af denne art kan man eksempelvis så prøve at indbygge i *informationssystemers *brugergrænseflade således at man f.eks. ikke spilder eksperters tid med simpel regelindlæring, som til gengæld må stilles til rådighed for begynderen. [Det skal her fremhæves, at den fænomenologiske tradition i psykologien - som vi er stolte af i Danmark - har givet betydeligt mere brugbare resultater end mange andre psykologiske traditioner/metoder].

Mange forsøg på at anvende psykologien indenfor informationsvidenskaben bygger på en metodologisk individualisme, der er ufrugtbar, når det gælder om at integrere det psykologiske og det sociale niveau i *vidensrepræsentation og informationsformidning. Dette gælder således det *kognitive paradigme. Erkendelsen af denne uheldige tendens til psykologisering betyder imidlertid ikke, at psykologiske problemstillinger er irrelevante, men at de må forstås i et socialt perspektiv. Et eksempel på en sådan psykologi, der ikke bygger på en individualistisk, men en kollektivistisk metodologi, udgør

Informationspsykologien grænser op til kommunikationspsykologi og mediepsykologi. (cf., communication).

"Lévi-Strauss rejected Durkheim’s Platonist conception of a collective conscience detached from the individual members of the society, and adopted Marcel Mauss’s adaptation that the sociological structures the psychological through the process of upbringing. The deeply sociologically saturated upbringing which is characteristic of any process of socialization shapes and constructs individual minds so that the ‘objective world’ is understood from within a particular framework of classifications." (Boyne, 2006, p. 26; underlining added).

Literature:

Borgman, C. L. (1984). Psychological Research in Human-Computer Interaction. Annual Review of Information Science and Technology, 19, 33-64.

Boyne, R. (2006). Classification. Theory, Culture & Society, 23(2-3), 21-30.

Bertrand, A. & Cellier, J.-M. (1995). Psychological approach to indexing: effects of the operator's expertise upon indexing behaviour. Journal of Information Science, 21(6), 459-472.

Davies, C. (2005). Finding and Knowing: The Psychology of Digital Information Use. London: Routledge.

Dreyfus, H. L. & Dreyfus, S. E. (1986). Mind over Machine. The Power of Human Intuition and Expertise in the Era of the Computer. Oxford: Basil Blackwell.

Hjørland, B. (1977). Psykologi og informationsvidenskab. Nordisk Psykologi, 29, 204-219.Click for full-text PDF

Hjørland, B. & Albrechtsen, H. (1995). Toward a New Horizon in Information Science: Domain-Analysis. Journal of the American Society for Information Science, 46(6), 400-425.

Ingwersen, P. (1984). Psychological aspects of information retrieval. Social Science Information Studies, 4(2/3), 83-95.

May, M. (1990). Informationspsykologi. IN: Psykologi - en grundbog til et fag. Ed. by Susanne Lunn, Nicole Rosenberg & Peter Thielst. Copenhagen: Hans Reitzels forlag. (Pp. 219-224).

Newell, A. & Card, S. K. (1985). The Prospects for Psychological Science in Human-Computer-Interaction. Human Computer Interaction, 1, 209-242.

Parker, E. B. & Paisley, W. J. (1966). Research for Psychologists at the Interface of the Scientist and His Information System. American Psychologist, 21, 1061-1071.

Resnick, L. B.; Levine, J. M. & Teasley, S. D. (eds). (1991). Perspectives on Socially Shared Cognition. Washington, D. C.: American Psychological Association.

Vigil, P. J. (1983). The Psychology of Online Searching. Journal of the American Society for Information Science, 34(4), 281-287.

See also: Behaviorism in Information Science; Cognitive views in LIS; Decision theory; Human-computer-Interaction and Ergonomics; Memory; Reading; Tool; Trial and error

Birger Hjørland

01-03-2007

Home