Internationalization

"Internationalization and localization are means of adapting products such as publications or software for non-native environments, especially other nations and cultures" (Wikipedia, 2005).

In relation to knowledge production and scientific communication is internationalization studied by the sociology of science and by bibliometrics and scientometrics.

Buela-Casal et al. (2006) found that internationality as a concept is being applied ambiguously,     particularly in the world of academic journal publication. Although different criteria are used by scientometrists in order to measure internationality and to supplement its minimal literal meaning, the paper suggests that no single criterion alone is sufficient. This paper surveys, critically-assesses and extends the existing measures of internationality in the context of academic publishing and identifies those criteria that are most clearly resolved and amenable to quantitative analysis.

Brittain (1984) wrote “The claims of the social sciences to be of universal interest, value, and use are challenged. Citation data show that there is not a free flow of information across language and national boundaries” and he considers the implication for information services.

Sivertsen (1993b) showed by bibliometric analysis that the concept of "international journals" is a very problematic concept why the tendency within research policy to transfer the typical communication structure of natural science to the social sciences is problematic.

Bibliometric studies of the German national information system and debates concerning internationalization can be found in Becker (1984, 1994), Keul; Gigerenzer & Stroebe (1993, 1994), Krampen; Montada & Schui (2002a+b), Lienert (1977), Montada; Becker; Schoepflin& Baltes (1995), Montada & Krampen (2001), Nussbaum & Feger (1978), Schui, Krampen & Montada (2002), Tack (1994) and Traxel (1975, 1977).

Literature:

Becker, J. H. (1984), ”Wissenschaftssprache Nummer eins”, Transfer, no. 15, pp. 116-118.

Becker, J. H. (1994), ”Publizieren deutsche Psychologen zunehmend in englischer Sprache?” Psychologische Rundschau, vol. 45, pp. 234-238.

Brittain, J. M. (1984). Internationality of the social sciences. Implications for information transfer. Journal of the American Society for Information Science, 35, 11-18.

Buela-Casal, G.; Perakakis P; Taylor M; Checa P (2006). Measuring internationality: Reflections and perspectives on academic journals. Scientometrics, 67(1), 45-65.

Christiansen, J. K. & Foss Hansen, H. (1993). Forskningsevaluering i teori og praksis. Organisering, netværk og publicering. Illustreret ved casestudier af to universitetsinstitutter. København: Samfundslitteratur. 

Frame, J. D. & Carpenter, M. P. (1979). International Research Collaboration. Social Studies of Science, 9, 481-497.

Frame, J. D. & Narin, F. (1988). The National Self-Preoccupation of American Scientists: An Empirical View. Research Policy, 17, 203-212.

Keul, A. G., Gigerenzer, G. & Stroebe, W. (1993), ”Wie international ist die Psychologie in Deutschland, Österreich und der Schweiz? Eine SSCI-analyse”, Psychologische Rundschau, vol. 44, no. 4, pp. 259-269

Keul, A. G., Gigerenzer, G. & Stroebe, W. (1994). Publicationen in internationalen Zeitschriften: Ein Nachworth zur SSCi-analyse. Psychologische Rundschau, 45(2), 111-113.

Krampen, G., Montada, L. & Schui, G. (2002a). Internationalität und Internationalisierung der deutschsprachigen Psychologie im Zeitvergleich. In G. Krampen & L. Montada (Hrsg.), Wissenschaftsforschung in der Psychologie (pp. 121-136), Göttingen, Hogrefe

Krampen, G. Montada, L. & Schui, G. (2002b). ZPID-Monitor 1999-2000 zur Internationalität der Psychologie aus dem deutschsprachigen Bereich: Ausführlicherer Bericht. Universität Trier, Fachbereich I – Psychologie & Zentrum für Psychologische Information und Dokumentation (ZPID) an der Universität Trier. ftp://ftp.zpid.de/pub/info/zpid-monitor.pdf

Lienert, G. A. (1977), “Über Werner Traxel: Internationalität oder Provinzialismus, zur Frage: Sollten Psychologen in Englisch publizieren?“, Psychologische Beiträge, vol. 19, pp. 487-492.

Marx, W. (1989). Bemerkungen zum Sprachenstreit in der deutschen Psychologie. Psychologische Rundschau, 40(2), 89-92.

Montada, L., Becker, J., Schoepflin, U. & Baltes, P.B. (1995). Die internationale Rezeption der deutschsprachigen Psychologie. Psychologische Rundschau, 46, 86-199.

Montada, L. & Krampen, G. (2001), Internationalität und Internationalisierung der deutschsprachigen Psychologie, in R. Silbereisen & Frey, D. (Hrsg.), Perspektiven der Psychologie, Weinheim, Beltz

Nussbaum, A. & Feger, H. (1978), “Analyse des deutschsprachigen psychologischen zeitschriftensystems“, Psychologische Rundschau, vol. 29, pp. 91-112.

Roth, G. (1989), “Anmerkungen zu den “Bemerkungen zum Sprachenstreit in der deutschen Psychologie“ von Wolfgang Marx“, Psychologische Rundschau, vol. 40, no. 2, pp. 94-96.

Sanders, A. F. (1989), “Some comments on Marx “Bemerkungen zum Sprachenstreit in der deutschen Psychologie“, Psychologische Rundschau, 40(2), 93-94.

Schott, T. (1987). Scientific Productivity and International Integration of Small Countries: Mathematics in Denmark and Israel. Minerva, 25, 3-20.

Schui, G., Krampen, G. & Montada, L. (2002), “Zur Internationalität der Differentiellen Psychologie und Persönlichkeitsforschung aus dem deutschsprachigen Bereich“, Zeitschrift für Differentielle und Diagnostische Psychologie, 23(1), 3-12.

Sivertsen, G. (1992). Internationalization via Journals. Scientific and scholarly journals edited in the Nordis Countries. Copenhagen: Nordic Council of Ministers. (Nord 91:49).
 

Sivertsen, G. (1993). Nordisk samfunnsforskning i internationale tidsskrifter - artikler 1981-90 i Social Science Citation Index. København: Nordisk Ministerråd. (Nord 1993:5).

Sivertsen, G. (1994). Når er et tidsskrift internasjonalt? IN: Burchardt, J.;  Enckell, P. H. & Gleditsch, N. P. (Ed.): Det vitenskapelige tidsskrift.  København: Nordisk Ministerråd. (Pp. 37-51). (TemaNord 1994:574).

Tack, W. H. (1994), “Bericht über Reaktionen auf einen Bericht: Zu Keul, Gigerenzer und Stroebes SSCI-Analyse“, Psychologische Rundschau, vol. 45, no. 2, 108-111.

Traxel, W. (1975), “Internationalität oder Provinzialismus? Über die Bedeutung der deutschen Sprache für deutschsprachige Psychologen“, Psychologische Beiträge, vol. 17, 584-594.

Traxel, W. (1977), “„Publish or perish!“ – auf deutsch oder auf englisch?“ Psychologische Beiträge, vol 21, 62-77.

Weingart, P. (1989), “Ist der Sprachenstreit ein Streit um die Sprache? Psychologische Rundschau“, vol.40, no. 2, pp. 96-98.

Wikipedia, the free encyclopedia. (March, 2005). Internationalization and localization. http://en.wikipedia.org/wiki/Internationalization

Birger Hjørland

Last edited: 01-06-2006

Home

to be edited:

Det ligger i *videnskabens natur, at den bestræber sig på at producere viden, der er uafhængig af bl.a. oprindelsessted. Fra forskningspolitisk side har man i de skandi­na­viske lande ønsket at fremme forskningens internationalisering (globalisering), og herunder belyse den skandinaviske forsknings internationale stilling. Hertil har man bl.a. anvendt *bibliometriske metoder (jfr. f.eks. Sivertsen, 1993a).

I den forskningspolitiske debat har der været fremført synspunkter, der går på, at en inter­nationalisering kan have omkostninger i form af negative tendenser i forskningens kvalitet. Nogle af disse synspunkter er refereret i Hjørland (1992, side 34-35).

Christiansen & Foss Hansen (1993, p. 177) konkluderer deres evaluering af Økonomisk Insitiut i Århus således:
"En væsentlig udfordring for Økonomisk Institut fremover bliver en afklaring af relationen til det omgivende samfund og en afklaring af stedets formidling af forskning til dette samfund. Men også diskussionen om forskningsmetoder og forskningsstrategier sikrer stof til mange fremtidige debatter. Hypotesen om det fornuftige i en høj grad af arbejdsdeling kan herunder måske komme til at virke mere blokerende end udviklende for nye forskningsområder og metoder. Spørgsmålet er også, om den traditionelle *positivistiske opfattelse af "den rigtige" forskningsstrategi nødvendigvis skal dominere som idealmodel. Idealmodellen spiller tilsyneladende primært en rolle som billede på den ideelle- men uopnåelige strategi. Den internationale orientering har således frembragt en effektiv produktionsmaskine, men også styret store dele af forskningen ind på en retning, der primært tilgodeser "internationale" (læs: nordamerikanske) opfattelser af kvalitet i forskningen. Internationaliseringen er således lykkedes - men om det er en ubetinget success afhænger helt af, hvilke kriterier der anlægges for vurderingen".
At disse kriterier ikke er uproblematiske fremgår af citater, f.eks. ssts side 145:
"Jeg kan også sige, hvad der er dårligt ved forskning. Det synes jeg egentlig er mest bekymrende. [Det er] den rent rituelle, karrieremæssigt betingede forskning. Pseudoforskning. For at manifistere sig, for at skrive papir. Papir skrives for at skrive. Har ikke noget sigte. Det mener jeg er langt den største del af, hvad der foregår. Det er ren retorik. Som skolingsproces har det ikke noget sigte".

En sådan rituel og karrierebaseret forskningskultur, der fungerer som en velsmurt maskine og som spyer artikler ud i internationale tidsskrifter, er vel den værst tænkelige konsekvens af ønsket om internationalisering: Det er en rent bureaukratisk, ikke en videnskabelig styring, der har overtaget.