Knowledge Production, Quality
of
The investigation of the quality of knowledge production in society is related
to research on research evaluation and on
the evaluation and quality of documents.
Bibliometric indicators have been used to assess
the relative quality of a country's knowledge production. Essential Science
Indicators (ESI) produced by
Institute for Scientific
Information is a tool developed for, among other purposes, ranking of
countries.
Libraries and information services are aiming at, among other things, supporting knowledge production and the quality of knowledge production.
Literature:
LaFollette, M. C. (Ed.). (1982). Quality in Science. London,
England: The MIT Press. (Click for table
of content).
Christiansen, J. K. & Foss Hansen, H. (1993). Forskningsevaluering i teori og
praksis. Organisering, netværk og publicering. Illustreret ved casestudier af to
universitetsinstitutter. København: Samfundslitteratur.
Chubin, M. & Hackett, E. (1990).
Peerless Science: Peer review and US science policy. New
York: State University of New York Press.
Funtowicz, S. O. & Ravetz, J. R. (1990).
Uncertainty and Quality in Science for
Policy. Dordrecht, The Netherlands: Kluwer Academic Publishers.
Hjørland, B. (1994). Kvalitet og faglitteratur: En forskningsoversigt. Side 53-85 i Gleditsch, Niels Petter; Pehr H. Enckell & Jørgen Burchardt (red.): Det vitenskapelige tidsskrift. København: Nordisk Ministerråd. (TemaNord 1994:574). Click for full-text
Hjørland, B. et al. (1996). Faglitteratur: Kvalitet, vurdering og selektion.
Grundbog i materialevalg. Göteborg & København: Valfrid & Danmarks
Biblioteksskole.
Kostoff, R. N. (1994). Federal Research Impact Assessment: State-of-the-Art. Journal of the American Society for Information Science, 45(6), 428-440.
Kostoff, R. N. (1997). The Handbook of Research Impact
Assessment. Edition 7. Washington, DC: Storming Media.
Katzenelson, B. (1992). Betragtninger over forskningsevaluering inden for human- og
samfundsvidenskaberne. Århus: Det Psykologiske Fagråd, Aarhus Universitet.
Nørretranders, T. & Haaland, T. (1990). Dansk dynamit. Dansk forsknings internationale status vurderes ud fra bibliometriske indikatorer. København: Forskningspolitisk råd, Statens Informationstjeneste.
See also Documents, quality;
Research evaluation;
Selection.
Birger Hjørland
Last edited: 18-05-2006
Vidensproduktionens kvalitet afspejler sig bl.a. i de videnskabelige dokumenters kvalitet. De videnskabelige dokumenters kvalitet behandles f.eks.
af anmeldere, selektører i biblioteker, forlag, databaser m.v. Man kan også mere
direkte interessere sig for at evaluere forskere, institutters og fags kvalitet, d.v.s. vidensproduktionens kvalitet. Dette foretages som regel af
forskningsadministrative og -politiske organer, og anvender bl.a. bibliometriske undersøgelser. Dybest set foregår der løbende hos enhver seriøs
forsker en evaluering af kvaliteten af vidensproduktionen, af teorier og data i
faget, og mangler i kvaliteten fremhæves i de videnskabelige arbejder som led i
arbejdet på at fremme videnskaben. Udfra dette perspektiv har videnskabsekstern
evaluering ofte karakter af "elefanter i en glasbutik".
Kostoff (1994) er en oversigt over de metoder, der anvendes i kvalitetsstyring,
med en beskrivelse af de enkelte metoders relative fordele og ulemper. Der
skelnes imellem evaluering af ansøgninger om fremtidig forskning (der altså
endnu ikke er udført), evaluering af igangværende forskning og evaluering af
afsluttet forskning (ex-post evaluering), hvor resultaterne lader sig opspore.
Såvel retrospektive metoder, kvalitative metoder (herunder peer-review) og
kvantitative metoder (herunder bibliometri og cost-benefit analyser) beskrives
og analyseres.