Meaning

"There are three distinct views on exactly where the meaning of a text can be found:

These different views of text-meaning often lead to heated debates in semiotics, literary theory, the philosophy of language, and semantics. In computational linguistics, however, all three views are found in the research literature, with different degrees of prominence at different times in the field’s history, and researchers are rarely explicit as to which view they are taking — often they don’t distinguish the views at all or they slide back and forth between them." (Hirst, 2006).

"Conclusion
For its new and developing applications, computational linguistics needs to move away again from the solely objective in-text view of text-meaning that has dominated much of the statistically based work of the past decade, and reclaim both the subjective in-reader and authorial in-writer views. But the subjective view will now have purpose at its centre rather than idiosyncrasies
of the system’s knowledge; and the authorial view will be based not just on rules of pragmatics and implicature but also on a broader determination of what the author might have said but didn’t." (Hirst, 2006).

"Traditional theories of literature assumed that meaning was created by an author and conveyed through the author's writings. According to this view, reading is a search for inherent meaning in a document, an attempt to decipher the intension of the author. But modern schools of literary criticism - such as poststructuralism, reader-response theory, and deconstructionism - adopt a very different stance. These movements all focus on the readers (not the authors) as the main constructors of meaning. In this new view, text has little or no inherent meaning. Rather, meanings are constantly reconstructed by communities of readers through their interaction with the text. Meaning itself has become decentralized. " (Resnick, 1994, 17-18).

Sinha (1988, p. 57-58) provides the following definitions:

"Sense. The sense of a term is its content as a discursive concept, and is that which enables it to fulfill, in discourse, the conditions on representation. The sense of a term (or expression) is thus its representational meaning, as defined above.

Semantic value. The semantic value, or lexical meaning, of a term is that aspect of its sense which relates it to other senses (discursive concepts) within a language, and governs the lexico-grammatical distribution of the term (in the classical formulation, in terms of the paradigmatic and syntagmatic relations which the term contracts with other terms)

Denotation. The denotation of a term is that aspect of its sense which relates it to the recognitory procedures associated with what is definitionally, canonically or prototypically represented by the term. In the theoretical position which I am advocating, denotation is a language-to-world relation, independently of whether the term is, in traditional parlance, analytic or non-analytic.

Reference. The reference of a term, for an interpreter on a given occasion of discourse, is that which is identified by the term by virtue of the fulfillment of the conditions on representation. [See also Reference]

Signification. The signification of a term, for an interpreter on a given occasion of discourse, is the representational meaning of the term plus its contextual meaning".

Engelsted, N. (1989). Personlighedens almene grundlag. En teoretisk ekskursion i psykens historie. Bind I-II. Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Hirst, G. (2006). Views of text-meaning in computational linguistics: Past, present, and future. In: Computing, Philosophy, and Cognitive Science, Dodig-Crnkovic, Gordana and Stuart, Susan (editors), Cambridge Scholars Press, Newcastle-upon-Tyne, 2006. [to appear]. http://ftp.cs.toronto.edu/pub/gh/Hirst-ECAP-2006.pdf

Pelc, J. (1994). Meaning (Pp.497-523 in: Sebeok, Thomas A.: Encyclopedic Dictionary of Semiotics. 2.ed. Tome 1-3. Berlin & New York: Mouton de Gruyter. (Approaches to Semiotics 73)).

Sinha, C. (1988). Language and Representation. A socio-naturalistic approach to human development. New York: Harvester.

Betydningen af begreberne "betydning" og "mening" (engelsk: "The meaning of meaning") hører til blandt de vanskeligste begreber i filosofi, psykologi, lingvistik, semiotik og informationsvidenskab. Der findes mange synonyme eller nær-synonyme udtryk, hvis indbyrdes semantiske relationer er forskellig fra teori til teori.
Informationsvidenskabens interesse i betydningsproblematikken er især knyttet til informationssøgning. Hvordan identificerer man relevante dokumenter? Hvad betyder "relevans" i denne forbindelse? Hvad er betydningen af de "subject access points", der anvendes?

Den tyske matematiker og logiker Gottlob Frege (1848-1925) skelnede i bogen "Über Sinn und Bedeutung" (1892) imellem et udtryks "Sinn" og dets "Bedeutung". Hans berømte eksempel vedrører planeten Venus. Det var et væsentligt fremskridt for den babylonske astronomi, at de erkendte, at aftenstjernen og morgenstjernen, som man tidligere havde anset for to forskellige himmellegemer, var eet og det samme (Venus). I sproglige udsagn kan man ikke altid meningsfuldt erstatte "Morgenstjernen" med "Aftenstjernen": De har ikke samme "Sinn", men de har samme "Bedeutung": planeten Venus. ("Sinn" oversættes gerne til "sense" på engelsk og betegner måden, hvorpå der henvises til noget, "Bedeutung" oversættes til "reference" og betegner hvad der refereres til). Freges analyser er grundlæggende for det 20.århundredes analytiske filosofi, der har været præget af forsøget på at føre et udtryks betydning eller mening tilbage til dets sandhedsbetingelser og til verificerbare erfaringer. Freges analyse fastslår, at hvis betydning er det, det bestemmer sandhedsværdien af en sætning, så må der være mere betydning i en sætning en det som dens dele refererer til.

Den amerikanske sprogforsker Charles Kay Ogden (1889-1957) har anskueliggjort sin tredelingen af begreberne "udtryk", "mening" og "reference" i sin berømte "Ogdens trekant":
.
Reserver 4-5 cm til Ogdens trekant (Politikens filosofi-leksikon, 1983, p. 322)

F.eks. refererer udtrykket "kat" i følge Ogden til et et bestemt pattedyr, det udtrykker en mening (et begreb), og de dyr, udtrykket refererer til, falder ind under begrebet eller betydningen af udtrykket "kat".

Den logiske positivismes behandling af betydningsbegrebet førte til skepticisme. W.V.Quine fulgte de logiske positivisters udgangspunkt at betydning skulle relateres til erfaring, men argumenterede for, at erfaringen ikke relateres til enkeltstående sætninger, men til hele teorier. Quine finder, at meningskriterierne må være adfærdspsykologiske, men ingen mængde af adfærdspsykologisk evidens kan bestemme at en persons ord betyder det ene eller det andet, det er altid muligt at konstruere alternative og inkompatible "oversættelser" af evidensen. Derfor påstår Quine at oversættelse er umulig. Strengt taget findes der ingen facts om ords og sætningers betydning.

Den engelske filosof Paul Grice (1913-1988) bibringer debatten om ords, sætningers og teksters betydning en ny dimension, idet han introducerer begrebet "conversational implicature", implicitte sprogregler, der gælder for det samarbejde, som sproget tjener til at opfylde:

"1) be as informative as required;
2) do not be more informative than required;
3) do not state what you know to be false;
4) do not state what you cannot back by adequate evidence;
5) be relevant;
6) do not be obscure [uklar];
7) do not be ambiguous;
8) do not be prolix [omstændelig]
9) do not be messy [rodet], but observe some order"

Bruddet på sådanne implicitte samtaleregler kan ændre betydningen af ytringer. Hvis en person f.eks. bryder regel nr. 5 (om relevans) og siger om en sanger efter dennes optræden, at vedkommende er smuk, så siger ytringen logisk ingenting om sangerens optræden, men konventionelt indebærer den en negativ evaluering af denne.

Indenfor psykologien behandler Engelsted (1989, II, 279-292) betydningsproblemet. Hvis man finder en sætning på et oldtidssprog, så kan man måske ved hjælp af ordbøger finde ud af, at den betyder "solen spiser kvæg". Men man ved stadig ikke, hvad meningen er, hvad forfatterens intention var. Betydning henviser til noget leksikalsk, til klasser af ting, til omfang eller ekstentionalitet (til Freges "Bedeutung"). Meningen kan man ikke slå op, det er en individuel eller subjektiv sammenhæng. Engelsted behandler flere forfatteres arbejder og skriver herunder (p. 281): "Betydningen eksisterer ikke kun i hjernen, den eksisterer i det materielle værktøj. Jens Mammen fejer da også omsvøbene til side og udlægger den egentlige betydning af Leontjevs forestillinger således: Igennem det samfundsmæssige arbejde erhverver arbejdsmidlerne og arbejdsgenstandene altså en objektiv og konstant betydning, uafhængig ad de umiddelbare forbindelser til subjekterne. Men også produktet af arbejdet, de almene livsfornødenheder, føden, klæderne, osv. får en fast betydning uafhængigt af den enkeltes behovstilfredsstillelse.
Betydning er altså ikke blot noget, der kommer til udtryk i menneskets ideelle produkter - ordene og begreberne, det er noget, der i ikke mindre grad hører til menneskets materielle produkter - redskaberne og de materielle livsmidler".

Engelsted citerer videre Erik Schultz' opfattelse. En kagerulle kan have en personlig mening for mig, til at slå nogen i hovedet med eller som et minde. D.v.s. en individuel intention. Den har imidlertid også en almen intension, en egen-betydning: "værktøj at forme dej med". Betydningsbegrebet gøres altså også intentionelt. Betydningerne er knyttet til det kollektive funktioner (arbejdsfunktioner).