Meta-science
Metascience is science about science, the scientific study of science, for
example, scientometrics. (In a broader understanding of the term science is not
just natural science, but also, for example, sociology of science, philosophy of
science and history of science). Metascience is a term, while still in use,
that was more used about 1970. "Science studies" (or "science and technology
studies") is more used today.
Literature:
Egghe, L. & Rousseau, R. (1990). Introduction to Infometrics.
Quantitative Methods in Library, Documentation and Information Science.
Amsterdam: Elsevier.
Engelbert, H. (1973). Bevor wir eine "Informationswissenschaft" enticklen können,
müssen wir die Informationswissenschaften aufbauen! Informatik, 20(1),
51-55.
Foss Hansen, H. (1988). Organisering og styring af forskning - en introduktion til
forskning om forskning. Kbh.: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Otten, K. & Debons, A. (1970). Toward a metascience of information:
informatology. Journal of the American Society for Information Science,
21(1), 89-94.
Radnitzky, G. (1970). Contemporary Schools of Metascience. Vol. I-II.
København: Munksgaard.
Journals:
Metascience. Springer (review journal).
Science Studies. A Scandinavian Journal published by the Finnish
Society for Science Studies. Tampere, Finland: Vol. 1-, 1989-.
See also:
Information science, related fields
Birger Hjørland
Last edited: 02-09-2006
to be edited:
Ved metavidenskab (Videnskab om videnskab; "Science of science"; "forskning om
forskning") forstås almindeligvis studiet af *videnskab(er) udfra f.eks.
historiske, sociologiske, politiske, filosofiske/videnskabsteoretiske,
psykologiske, sprogvidenskabelige o.a. udgangspunkter, d.v.s. videnskab som
genstand for andre videnskaber.
Engelbert (1973, side 51) definerer det således: "Unter einer Metawissenschaft
versteht man eine Wissenschaft, die die Struktur und Methodik einer anderen
Wissenschaft bzw. von anderen Wissenschaften, das Begriffsystem und die
wissenschaftlichen Thesen untersucht, um hieraus auf einer höheren
Verallgemeinerungsebene Gesetzmässigkeiten abzuleiten".
Indenfor *klassifikation er det almindeligt, at der under et givent fag indledes
med en række klasser af metavidenskabelig karakter, f.eks. i Det kgl. Biblioteks
system betegnet "Indledende skrifter".
Indenfor *kunstig intelligens interesserer man sig for videnskaber
(vidensdomæner) som noget, der stiller domænespecifikke krav til programmer
(som modsætning til mere primitive domænegenerelle algoritmer). På tilsvarende
måde interesserer *informationsvidenskaben sig for forskellige fagområders
*informationsstrukturer, *informationsbehov, *videnskabelige kommunikation
m.v. og har således også stærke metavidenskabelige islæt og regnes af nogle
forskere for en metavidenskab. Egghe & Rousseau (1990) skriver således: "In our
view, informetrics .... is mathematical meta-information, i.e. a theory of
information on information...