Modularity

Modularity is a concept that express a view about the nature of knowledge.

Hofstadter (1980, p. 617) writes:

 "Modularity of Knowledge. Another question which comes up in the representation of knowledge is modularity. How easy is it to insert new knowledge? How easy is it to revise old knowledge? How modular are books? It all depends. If from a tightly structured book with many cross-references a single chapter is removed, the rest of the book may become virtually incomprehensible. It is like trying to pull a single strand out of a spider web-you ruin the whole in doing so. On the other hand, some books are quite modular, having independent chapters..."

McGarry writes:

"Knowledge is a cultural entity and keeps shifting its pattern like a kaleidoscope. An emergence of the new knowledge modifies the structure of the whole. Contrary to H. E. Bliss (1870-1955) there is no permanent order in knowledge. "Pattern is new every moment" said T. S. Eliot (1888-1965), with a poetic vision".

Literature:

Fodor, J. A. (1983). Modularity of Mind. Cambridge, MA: MIT Press.
 

Gopnik, A. & Wellman, H. M. (1994). The theory theory. (Chapter 10, pp. 257-293 IN: Hirschfeld, Lawrence A. & Susan A. Gelman (eds.): Mapping the mind. Domain specificity in cognition and culture. Cambridge: Cambridge University Press. 
 

Hofstadter, D. R. (1979). Gödel, Esher, Bach: an Eternal Golden Braid. Harmondsworth, Middlesex: Penguin Books, 1980. (originally published 1979).
 

McGarry, K. (1991). Epilogue. IN: Knowledge and Communication. Essays on the Information Chain. Ed. by A. J. Meadows. London: Library Association (A Clive Bingley Book). [Here quoted from book review in International Classification, 1992, p. 41].

Rayward, W. B. (1994). Visions of Xanadu: Paul Otlet (1868-1944) and Hypertext. Journal of the American Society for Information Science, 45(4), 235-250.

Birger Hjørland

Last edited: 02-05-2006

Home

to be edited:

Et begreb, der bl.a. udtrykker, hvorvidt et fags vidensproduktion og fag­litteratur består af relativt selvstændige moduler, eller om der modsætningsvis er tale om et sammenvævet hele, hvori hvert *værk er integreret med andre værker på en måde, der gør det umuligt at behandle isoleret.

En af dokumentalistfagets og dermed informationsvidenskabens grundlæggere, Paul *Otlet, anlagde et ekstremt modulistisk syn på viden. Han forestillede sig, at man kunne opbygge dokumentationscentraler, der byggede på den grundidé, at fakta i tekster kunne trækkes ud efter et "monografisk princip" visse processer til dokument­analyse (hvortil grundlagdes en standard for papirformatet!). Rayward (1994) karakteriserer denne opfattelse som "An Outmoded Paradigm: Nineteenth Century Positivism", men viser, hvorledes de samme grundidéer omkring vidensmodularitet f.eks. ofte optræder indenfor bl.a. *hypertext-teknologien.

Synet på videns modulære karakter har sammenhæng med videnskabsteoretiske opfattelser. Den positivistiske tradition betragter i høj grad viden som bestående af isolerede moduler, mens f.eks. den dialektiske tradition og Kuhns paradigmeteori forfægter den modsatte opfattelse.



Indenfor psykologi og lingivistik diskuteres modularitet intenst i forbindelse med *vidensrepræsentationen. Lingvisten Noam Chomsky mener eksempelvis, at mennesket besidder et specielt sprogmodul, der er relativt isoleret fra andre psykologiske moduler. Den mest gennem­arbejdede psykologiske modul-teori er Fodor (1983), der har givet anledning til en omfattende forskning og debat. Teorien er kritiseret af psykologer og kognitionsforskere, der mere opfatter kognitive strukurer som teorier (f.eks. Gopnik & Wellman, 1994).