Paradigm

Begrebet "paradigme" er anvendes mest i betydningen rammeteori på linie med forskningstraditioner og forskningsprogrammer. Det er især kendt p.gr.a. Kuhns (1962/1970) bog, der opfatter et paradigme bl.a. som et sæt antagelser, en myte, heldige metafysiske spekulationer, en standard, en måde at opfatte ting på, et organiserende princip for opfattelsen, et kort m.v. Som et kunstprodukt er f.eks. en lærebog eller et klassisk værk udtryk for et paradigme. Kuhns begreb har været kritiseret (jfr. Brown, 1987, side 20) for at være for upræcist og løst defineret. Trods dette må begrebet siges at spille en overordentlig væsentlig rolle i moderne videnskabsteori.

Gorn (1983, 125) konkluderer at et paradigme i det væsentlige har at gøre med hverdan medlemmer af et videnskabeligt fæl­les­skab fokuserer på eller "ser" nogle elementer af verden og - på basis af denne perception - udfører *forskning. Denne tanke går tilbage til Kuhn's forløber Ludwig Fleck, der introducerede begrebet "thought collectives".

Alle fag har naturligvis en interesse i fagets egne videnskabsteorier og paradigmer. Indenfor informationsvidenskab anvender Brown (1987) og andre begrebet som led i analyse af infor­ma­­tions­videnskabens grundlag og teorier. (Informationsvidenskabens paradigmer behandles under op­sla­get *"Informationsvidenskab, teori"). Men herudover har *informationsvidenskaben en særlig interesse i paradigmebegrebet, fordi dette siger noget om *informationsstrukturer, hvordan forskning og viden struktureres, ofte på tværs af *fag, *discipliner og *klassifikationssystemer.

Litteratur: Brown, Andrew Douglas: Toward a theoretical information science: information science and the concept of a paradigm. Sheffield: University of Sheffield, 1987. 140 pp. (Occational Publications Series Number five).
Gorn, Saul: Informatics (Computer and Information Science): Its Ideology, Methodology, and Sociology. (Pp 121-140 i: The Study of Information: Interdisciplinary Messages. Ed. by F.Machlup and U.Mansfield. New York: Wiley, 1983).
Kuhn, Thomas: The Structure of Scientific Revolutions. Chicago: University of Chicago Press, 1. ed. 1962; 2. ed. 1970.

Se også *Teori