Research (relations to LIS)

For definitions and discussions of the concept, nature and kinds of "research" see Epistemological lifeboat: Research.

Library and Information Science, has, by its connection to online databases and

bibliometrics, a role to play in relation to research evaluation

to be edited:

Forskning betegner dels indholdet i en stillingskategori eller en del af en stillings­­funktion (f.eks. universitetsforsker, sektorforsker), dels betegner forskning en problem­løsende proces. Som proces behøver forskning ikke nødvendigvis være knyttet til en stillings­definition. Man kan lave "research" f.eks. i forbindelse med dyb­deborende journalestik, uden at journalister har en defineret forsknings­funktion.

Som jobfunktion anses forskning ofte for attraktivt, f.eks. i forhold til undervisning. Forskning har måske i en periode været anset for et fagforeningsmæssigt gode, hvor­til der ikke stilles ligeså kontante arbejdsmæssige krav som til f.eks. under­visning. En sådan attityde er betænkelig, idet forskning herved kan miste sin tro­vær­dig­hed. Det er afgørende, at forskningstid udmyntes i resultater, og resultater er ikke blot artikler og bøger, men løsninger på relevante, almene problemer.

Forskningsbegrebet er videre end videnskabsbegrebet. Videnskabelig forskning er problemløsende forskning, der bidrager til at kumulere faglig viden. Heroverfor står bl.a. anvendt forskning og udviklings­arbejde, der sigter på løsning af mere konkrete problemer.

Det er vigtigt at arbejde for at forskningsbegrebet bliver så bredt som muligt. Det er vigtigt for demokrati og for alle typer af problemer, at de analy­se­res for­sknings­mæssigt, at flest muligt opdrages med en forskningsmæssig, kritisk attityde. Det at stille spørgsmål, at ville undersøge hvordan tingene hænger sammen, ikke at tage tingene for givet eller for pålydende karakteriserer en forskningsmæssig attitude. Nogle former for pædagogik (f.eks. projektorienteret undervisning) lægger vægt på, at elever ikke blot skal lære en bestemt lærebog udenad, men selv i biblioteker skal arbejde med at se, hvordan tingene kan opfattes og belyses forskelligt. D.v.s. nogen former for pædago­gik lægger mere op til en forsknings­præget attitude end andre former. Brugen af biblioteker udgør en meget central konsekvens af en forsk­nings­mæssig attitude.

Bibliotekerne har en central rolle at spille for at udvikle og muliggøre, en sådan forskningsmæssig attitude. Bibliotekernes dybeste funktion er at kunne betjene forskning i denne brede funktion. D.v.s. ikke blot "forskningsbibliotekers", men også folkebibliotekers opgave er at stimulere en forskningsmæssig attitude. Massemedierne bombarderer borgerne med information, men stimulerer ikke til selvstændig stil­lingtagen. Bibliotekernes virkelige, unikke funktion er derimod at gøre det muligt for borgerne at trænge dybere ned i selv­valgte problemstil­linger. Derfor er det en vigtig biblioteks­opgave at arbejde for et bredt forskningsbegreb, og bibliotekarer bør selv tilegne sig en forsknings­mæssig attitude og forskningsmæssige kvalifikationer - ikke først og fremmest de tekniske og specialiserede, men de almene som f.eks. kilde­­kritik og begrebs­analyse.

"Selv se, selv undersøge, selv tænke.." Johan Skjoldborg (1932) i foredrag om hyldest til bogen og oplysningsidéerne.



Tidsskrift: Forskning. 1-; 1992-94 (Først udgivet af Undervisningsministeriets forskningsafdeling; Videreført i i det nydannede Forsknings- og teknologiministeriums regi).

Forskning om forskning
Se *Metavidenskab; Se også *Bibliometri; *BDI-forskning;
 

DePoy, Elizabeth & Gillin , Laura N. (2005). Introduction to Research: Understanding and Applying Multiple Strategies . 3 edition.  St. Louis , Mo: Mosby; 

Birger Hjørland

Last edited: 13-05-2007

Home