Semiotics in Library and Information Science
Semiotics is the teaching of signs. For semiotics in general see: Semiotics & social semiotics (Epistemological lifeboat). The semiotic theory of signs is a challenge to theories of information. Some presentations of information science are based on theoretical assumptions from semiotics. An example is Libenau & Backhouse (1990).
to be edited:
Ordet er af græsk oprindelse og betyder læren om tegn. Blandt grundlæggerne af
denne tværvidenskab kan fremhæves den schweiziske lingvist Ferdinand de
Saussure (1857-1913), og de amerikanske filosoffer Charles S. Peirce (1839-1914)
& Charles Morris (1901-79). Semiotik har udgangspunkt bl.a. i lingvistik,
*filosofi og psykologi. Betegnelsen semiologi anvendes også.
Schepelern (1996, side 164) skriver om filmsemiologi, at det er en retning, der
især gjorde sig gældende fra midten af 1960'erne og i ca 20 år havde stor
betydning for filmteori- og analyse. Den intereserer sig for *betydningens
hvordan og ikke for dens hvad. Den kan f.eks. sammenligne hvordan filmsproget
og verbalsproget adskiller sig fra hinanden. Selvom Saussure definerede
semiologien som "læren om tegnenes liv i samfundet" har den dog sjældent
inddraget den samfundsmæssige dimension.
Semiotik er ikke een bestemt teoridannelse, der er afgrænset overfor andre
sprogvidenskabelige, filosofiske og psykologiske teorier. Tværtimod genfinder
man indenfor dens rammer de samme grundopfattelser, der gør sig gældende i
moderdisciplinerne, d.v.s. f.eks. positivistiske, behavioristiske,
strukturalistiske, kognitivistiske, pragmatiske og materialistiske
grundopfattelser. (For en kritik af kognitivistisk semiotik, se Petrilli, 1993).
En psykolog som Jean Piaget har arbejdet meget bevidst med semiotikken (Jfr.
Krampen, 1994).
Nogle fremstillinger af *informationsvidenskaben bygger på et teorigrundlag
hentet i semiotikken (f.eks. Libenau & Backhouse, 1990). Den semiotiske
referenceramme, som Libenau & Backhouse (1990, p. 11-17) fremstiller, ser læren
om information og tegn i niveauer, der rækker fra det fysiske til det sociale
niveau. En sådan niveaudeling er dog ikke specielt knyttet til den semiotiske
teori, men korresponderer med *systemteori, *materialisme og andre
teoridannelser. Nedenstående figur er modificeret efter Libenau & Backhouse
(1990, p. 14+16). Det komplicerede ved figurer af denne type er, at de selv
udtrykker en teori. Nedenstående figur bygger især på Charles Morris
positivistiske teori, hvor f.eks. pragmatik ses som et selvstændigt, afgrænset
niveau. Da f.eks. moderne semantiske teorier i høj grad er præget af
pragmatisme, kan disse niveauer være svære at opretholde.
Teori-niveau Genstandsfelt Eksempler
Det sociale niveau Informations- systemers sociale funktioner Engagement,
forpligtigelser
Pragmatik Intentioner Motivation
Semantik Betydning Emneområder, erklæringer
Syntaks Formalismer Sprog, kutyme og protekoller
Matematisk kommunikations- teori "Empirics". Signaler/Koder Støj, ekko
Det fysiske niveau Fysiske processer, apparatur, computere. Telefoner, kabler
Der er ingen tvivl om, at semiotikken - repræsenteret ved f.eks. Sebeok (1994)
har ydet et virkeligt seriøst bidrag til afklaring af mange begreber, der er
helt centrale for informationsvidenskab.
Literature:
Brier, S. (2006). The foundation of LIS in information science and semiotics. IBREAS - Library Ideas 1/2006: The foundation of LIS.1-27. http://www.ib.hu-berlin.de/~libreas/libreas_neu/ausgabe4/pdf/001bri.pdf#search=%22semiotics%20%22information%20science%22%22
Bøgh Andersen, P. (1990). A theory of computer semiotics: semiotic approaches to construction and assessment of computer systems. Cambridge: Cambridge University Press. (Doctoral Dissertation).
Huang, S.-C. (2006). A Semiotic View of Information: Semiotics as a Foundation
of LIS Research in Information Behavior. ASIS&T Annual Meeting.
http://www.ischool.utexas.edu/~huangsc/files/ASIST_2006_hsc_622final.pdf#search=%22%20%22A%20Semiotic%20View%20of%20Information%3A%20Semiotics%20as%20a%20Foundation%20of%20LIS%20Research%20%22%22
Krampen, M.
(1994). Developmental Semiotics (Pp. 190-196 in: Sebeok, Thomas A.:
Encyclopedic Dictionary of Semiotics. 2.ed. Tome 1-3. Berlin & New York: Mouton
de Gruyter. (Approaches to Semiotics 73)).
Liebenau, J. & Backhouse,
J. (1990). Understanding Information. An
Introduction. London: MacMillan. (MacMillan Informaton Systems
Series).
Petrilli, S. (1993). Signs and values: For a critique of cognitive semiotics. Journal of Pragmatics, 20(3), 239-251.
Raber, D. (2003). The Problem of Information. Lanham, MD: The Scarecrow Press, Inc.
Raber, D. & Budd, J. M. (2003). Information as sign: semiotics and information science. Journal of Documentation, 59(5), 507-522.
Schepelern, P. (ed). (1996). Filmleksikon. København: Munksgaard & Rosinante.
Sebeok, T. A. (1994). Encyclopedic Dictionary of Semiotics. 2.ed. Tome 1-3. Berlin
& New York: Mouton de Gruyter. (Approaches to Semiotics 73).
Suominen, V. (1997). Filling empty space. A treatise on semiotic structures in information retrieval, in documentation, and in related research. Oulu, University of Oulu. 222 s. (Acta Universitatis Ouluensis. Humaniora B 27.) ISBN: 9514246160
Umstätter, W. (2003). Semiotischer Thesaurus. http://www.ib.hu-berlin.de/~wumsta/infopub/textbook/definitions/thesauindex.html
Warner, J. (1990): Semiotics, Information Science and Computers. Journal of Documentation, 46(1), 16-32.
See also:
Information science, related fields;
Semiotic triangle
Birger Hjørland
Last edited: 23-09-2006