Subject searching
to be edited:
Emnesøgning forstås her som søgning efter på forhånd ukendte dokumenter udfra
indholdsmæssige kriterier, der skal bidrage til at belyse et bestemt *problem
eller tilfredsstille et bestemt *informationsbehov. Emnesøgning er een type
*informationssøgning. Betegnelsen "emnesøgning" anvendes især i biblioteker
som modsætning til f.eks. søgning efter litteratur af en bestemt forfatter og
andre søgninger byggende på såkaldt deskriptive bibliografiske data. Dvs.
emnesøgning anvendes som modsætning til søgning efter dokumenter, hvorom visse
oplysninger allerede haves, f.eks. forfatter, titel, forlag, serie etc. ("know
item search").
Harter (1986, side 188-193) behandler begreberne "Non-subject searching" og
"Fact searching". Gennem denne behandling af modsætningen til emnesøgning,
træder en implicit opfattelse af begrebet emnesøgning frem.
For det første skriver Harter (side 188): "Frequently an information seeker
wishes to have non-semantic criteria applied to a retrieval set, so that only
documents meeting the criteria are included, and all documents not meeting the
criteria are excluded. There are many fields in bibliographic databases that do
not report information related to the subjects of documents .... Among the most
commonly searched of these fields are:
* document type. What type of documents are wanted? Journal articles?
Bibliographies? Speeches or conference papers? Technical reports?
* year of publication. When were the documents published?
* language. In what language was the document published?
* author. Who wrote the document?
* corporate source. With what organization is the author affiliated?
...."
Vi ser altså, at Harter for det første finder, at skellet imellem emnesøgning og
non-emnesøgning er knyttet til en skelnen imellem "semantic" og "non-semantic
criteria" [Dette er en lidt uklar betydning af begrebet *semantik - Harter har
selv i anden forbindelse påvist dette begrebs bredde ved at påpege, at der
f.eks. er semantiske forbindelser imellem citerede og citerende dokumenter.
Semantiske forbindelser behøver altså ikke være knyttet til verbale eller
eksplicitte emnedata. (Harter; Nisonger & Weng, 1993)].
For det andet finder Harter, at informationer vedr. dokumenttype,
publikationsår, sprog, forfatterskab og korporation ikke vedrører et dokuments
emne. For det tredie finder han (ikke citeret), at faktagenfinding (*"fact
retrieval") ikke indebærer emnesøgning. Vi er ikke 100% enig i Harters
redegørelse (jfr. *emne og *emneanalyse), selvom den virker fornuftig. De
angivne felter er ikke centrale felter ved emnesøgning, men de kan (i specielle
situationer) give svage hints vedr. dokumenters emner. Såfremt man ved, at der i
en bestemt sproglig tradition (f.eks. på russisk) findes en særlig faglig
synsvinkel (f.eks. en marxistisk), da kan dette forhold udnyttes ved sprogkoder,
der derved anvendes til emnesøgning. Almindeligvis anvendes sprogkoder
imidlertid som frasortering af sprog, man ikke behersker, d.v.s. en indikator,
man anvender fordi man ønsker at frasortere de dokumenter, hvor omkostningerne
ved at udnytte deres potentiale forekommer for store af sproglige grunde. Disse
to funktioner kan nogle gange kombineres på en raffineret måde. Man kan - f.eks.
i Det kgl. Biblioteks system "REX" søge på f.eks. "originalsprog = russisk".
Herved opnår man kendskab til dokumenter, der arbejder i den russiske tradition,
men er tilgængelige i oversættelser (der så evt. kan afgrænses yderligere ved
hjælp af de almindelige sprogkoder).
Informationsordbogen, 1991: "Emnesøgning [subject retrieval] Informationssøgning
ved hjælp af emnedata". Vi er uenig med informationsordbogens definition, fordi
også "deskriptive data", f.eks. titler og titelord ofte anvendes i
emnesøgninger. (Informationsordbogen opfatter deskriptive data og emnedata som
modsætninger, hvilket vi ikke gør).
Literature:
Harter, S. P. (1986). Online Information Retrieval. Concepts, Principles, and Techniques. New York: Academic Press.
Harter, Stephen P.; Thomas E. Nisonger & Aiwei Weng: Semantic Relationships
between Cited and Citing Articles in Library and Information Science Journals.
Journal of the American Society for Information Science, 1993, 44(9), 543-552.
Hjørland, Birger: Emnesøgning. (Side 17-20 i: Emnerepræsentation og
informationssøgning. Bidrag til en teori på kundskabsteoretisk grundlag.
Göteborg: Valfrid. Publiceringsföreningen för inst Bibliotekshögskolan vid
Högskolan i Borås och Centrum för biblioteks- och informationsvetenskap vid
Göteborgs universitet, 1993. (Disputats)).
Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 2.
udg. Udarbejdet af J.B.Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning
Spang-Hanssen. [Hellerup]: Dansk Stardiseringsråd, 1991. (DS/INF 27). 149 sider.
Birger Hjørland
17-09-2006