Systems theory / systems science

"Systems theory is an interdisciplinary field which studies relationships of systems as a whole. Systems theory was founded by Ludwig von Bertalanffy, William Ross Ashby and others in the 1950s on principles from ontology, philosophy of science, physics, biology and engineering and later grew into numerous fields including sociology, political science, organizational theory, management, psychotherapy (within family systems therapy) and economics among others. Cybernetics is a closely related field. In recent times systems science, systemics and complex systems have been used as synonyms."  (Wikipedia, 2006).

In Library and Information Science (LIS) has approaches sometimes been divided into "the system-oriented approach" (cf., Physical paradigm) as opposed to user-oriented and cognitive views. As discussed in the entry physical paradigm) is the concept of "system" somewhat unclear as used in this connection.

Literature:

Bertalanffy, Ludwig von: General Systems Theory: Foundations, Development, Applications. Rev. ed. New York: George Braziller, 1968.
 

Churchman, C. West: The Systems Approach. New York: Dell Publ. Co., 1968. 
 

Dahlbom, Bo & Lars Mathiassen: Struggling with Quality. The Philosophy of Developing Computer Systems. Göteborg: University of Göteborg, 1991. (Gothenburg Studies in Information Systems 4) (Chapter 3: Systems thinking).
 

Foskett, D. J. (1972). Review: information and general system theory. Journal of Librarianship, 4(3), 205-209. 
 

Foskett, D. J. (1974). General Systems Theory and the organisation of libraries. IN: Studies in Library Management, Volume Two. London, Clive Bingley, 10-24.
 

Foskett, D. J. (1980). Systems theory and its relevance to documentary classification International Classification, 7(1), 2-5.
 

Fugmann, R. (1973). On the role of subjectivity in establishing, using, operating and evaluating information retrieval systems. Treatise II on retrieval system theory. Information Storage & Retrieval, 9(7), 353-372.
 

Habermas, J. (1981). Systemteori om samfundet eller socialkybernetik. IN: Jürgen Habermas: Teorier om samfund og sprog. Artikler 1961-76 udvalgt og med indledninger af Jørgen Dines Johansen og Jens-Glebe-Møller. København: Gyldendal, 97-118.

Kirkeby, O. F. (1986). En introduktion til modelbegrebet og systembegrebet. IN: Videnskabsteori og metodelære for erhvervsøkonomer. Redigeret af Heine Andersen. København: Samfundslittera­tur, chapter 9, pp. 267-307).
 

Kluth, R. (1976). Theoretische Grundlagen der Bibliothekssysteme. IN: Bibliothek und Buch in Geschichte und Gegenwart: Festgabe fuer Friedrich-Adolf Schmidt-Kuensemueller zum 65. Geburtstag am 30. Dez. 1975, 151-162. Munich: Verlag Dokumentation.
 

Liebscher, H. System. IN: Philosophisches Wörterbuch. Hrsg. von Georg Klaus und Manfred Buhr. Leipzig: VEB Bibliographisches Institut).
 

Lilienfeld, R. (1978). The Rise of Systems Theory. An Ideological Analysis. New York.
 

Mansfield, U. (1982). The systems movement: an overview for information scientists. Journal of the American Society for Information Science, 33(6), 375-382.

Marchant, M. P. (1980). An open system theory approach to library effectiveness. IN: Library effectiveness. A state of the art, 151-159. New York, Library Administration and Management Association.
 

Mattessich, R. (1982). The systems approach: its variety of aspects. Journal of the American Society for Information Science, 33(6), 383-394.
 

Mikhailov, A. I. & Giljarevskij, R. S. (1971). An Introductory Course on Informatics­/Documentation. U.S.: United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization, p. 186.
 

Miller, J. G. (1978). Living Systems. New York: McGraw-Hill.
 

Neelameghan, A. (1974). Systems thinking in the study of the attributes of the universe of subjects. IN: Information Science: Search for Identity; edited by Anthony Debons New York, Marcel Dekker, Inc., 139-170.
 

Orr, J.  M. (1977). Libraries as communication systems. Westport, Conn. & London: Greenwood Press. (Contributions in librarianship and information science No. 17).
 

Parker, E. B. (1970). Systems theory analysis of feedback mechanisms for information systems. IN: Users of documentation: FID International Congress on Documentation, Buenos Aires, 21-24 September, 1970. The Hague: FID.
 

Shapiro, E. L. (1979). The functions of information work in the scientific communications system. International Forum for Information and Documentation, 4(2), 3-6.
 

Steinbacher, K. (1990). System/Systemtheorie IN: Europäische Enzyklopädie zu Philosophie und Wissenschaften. Band 1-4. Herausgegeben von Hans Jörg Sandkühler u.a. Hamburg: Felix Meiner Verlag, pp. 500-506.
 

Strong, G. W. (1982). Adaptive systems: the study of information, pattern and behavior. Journal of the American Society for Information Science, 33(6), 400-406.
 

Tou, J. T. (Ed.). (1969). Advances in information systems science. Vol. II. New York, London, Plenum Press. 
 

Weyer, J. (1994). Wortreich drumherumgeredet: Systemtheorie ohne Wirklichkeitskontakt. Soziologische Revue, 17(2), 139-146. ("Sammelbesprechung" seks nye tyske bøger om -især Niklas Luhmanns udgave af - systemteori).

Wikipedia. The free encyclopedia. (2006). Systems theory. http://en.wikipedia.org/wiki/Systems_theory

See also: Systems theory (Epistemological Lifeboat).

Birger Hjørland

Last edited: 22-05-2006

Home

to be edited.

Systemteori som dette begreb f.eks. defineres af von Bertalanffy (1968) og andre, udgør et forsøg på at opfatte verden som en helhed, d.v.s. et forsøg på at imødegå videnskabens mere atomistiske og mekaniske til­gange, hvor dele eller elementer af et system undersøges isoleret. System­teorien har påvirket mange videnskaber, herunder tekniske fag, ledelsesfag ("management science"), matematik, politisk videnskab, psykologi og sociologi såvel som biblioteks- og informationsvidenskab (LIS).

Systemteori findes i forskellige varianter og har nogle beslægtede fag. Her kan f.eks. op­regnes "GST" ("General Systems Theory"); "systems approach"; *kybernetik samt *opera­tions­analyse. GST er især en videnskabs­teoretisk orientering, der forsøger at forstå verden som opbygget af systemer. "Systems approach" betegner en frem­gangs­måde, der løser problemer fra et helhedsperspektiv, ikke ud fra løsning af bundter af småproblemer, der herefter søges kædet sammen.

Indenfor LIS har systemteori især øvet indflydelse på følgende forsknings­områder: Generel ledelsesteeori; evaluering af biblioteker og informations­systemer, organisering af information; design af informations systemer; curriculum design i LIS. LIS har for det meste overtaget system teori via andre fagområder som f.eks. almen "business management".

Systemteori anlægger en mere kompleks form for betragtning af årssags­sammen­hænge. Hvor forskning måske i tidligere faser har været mere tilbøjelige til at se på enkelt­tingene isoleret (hvad enten det f.eks. er biblioteker eller fugle), så er der nu en større tilbøjelighed til at beskrive tingenes vekselvirkning. (Tænk f.eks. på beskrivelsen af enkeltdyr og -planter, der senere i højere grad blev suppleret med beskrivelser af "økosystemer").

En biblioteksmodel er noget andet et et bibliotekssystem. Det kan være f.eks. en fysisk model af en biblioteksbygning (til orienteringsformål), en bud­get­­model (som Statens Biblioteks­tjenestes udkast til styrings­formål), en statistisk model over udlånsfordelinger (f.eks. til beslutninger vedr. magasinering af bøger), en simulationsmodel over forespørgsler til forskningsformål etc. Modellen tjener et bevidst praktisk formål. En model behøver ikke have karakter af et system, men den kan meget vel have det.

Heinz Liebscher gør opmærksom på, at systemer kan være matematisk formulerede. De kan nogle gange fungere som modeller. (System­modeller). Hvor en model jo er et objekt, der anvendes for at løse en bestemt opgave, så udgør systemer dels noget i virkelig­heden (materielle systemer), dels noget i vor bevidsthed. Solsystemet er således et virkeligt, materielt system. Det er ikke blot en model, vi konstruerer for at kunne foretage praktiske forudsigelser (vi kan derimod lave en model af solsystemet, f.eks. på edb). System­egenskaber er således objektive egenskaber, vi iagttager i tingene - hvis vi har de teoretiske forud­sætninger til at observere dem.

En systembetragtning indebærer ikke at systemet i modsætning til modellen tilsigter identitet, således som Kirkeby (1986) hævder. Det er f.eks. således, at systemet "solsystemet" kan opfattes som et mekanisk gravitationssystem, hvorved der abstraheres fra alle dets øvrige egenskaber, f.eks. elektromagne­tiske forhold. Så her har OFK ganske simpelt hen taget fejl, og har altså ikke med dette "fundet" nogen forskel på model og system.

Som sagt er systemteori een betragtningsmåde, der fremhæver visse perspektiver på andre perspektivers bekostning. Det er altid væsentligt at interessere sig for, hvad konsekvenserne af bestemte betragtningsmåder bliver. Der er ingen tvivl om, at nogle grundlæggende perspektiver i systemteorien med rette har fået stor indflydelse i megen videnskabsteoretisk tænkning. På den anden side kan der også findes eksempler på meget problematiske tendenser til f.eks. at reducere den menneskelige kultur og det menneskelige samfund til det, som det har fælles med atomer og celler etc., således som dette f.eks. gøres hos J.G. Miller (1978). Hvor der på den ene side kan være tale om en sund forskning, der opstiller almene principper af matematisk art for systemers funktion, en slags moderne metafysisk materialisme, kan der på den anden side være tale om noget idealistisk teori, hvor grundfilosofiske principper erstattes af systemlære hvor der anvendes utrolige og firkantede generaliseringer, f.eks. om adfærdsprincipper fælles for solsystemer, celler, dyr, mennesker og samfund, hvorved hvert "systemniveau's" egenart helt negligeres. En kritik af ideologiske tendenser i systemteorien præsenteres af Lilienfeld (1978).

Informationsvidenskaben har ret ureflekteret overtaget system­betragtningen bl.a. via datalogien. Der er derfor i informations­viden­skaben behov for en nærmere udforsk­ning af systemteorien, dens sammen­hæng med og konsekvenser for andre teoretiske betragtnings­måder, dens teoretiske og historiske indflydelse, dens potentialer og dens begrænsninger.

Systemteori har sine kritikere, der bl.a. påpeger denne teoris tendens til virkelighedsflugt. Weyer (1994) konkluderer således:
"Das Resümee dieser Rezension unterstellt als Ziel der soziologischen Forschung, daß diese zumindest gelegentlich neue Lösungen und nicht nur stets neue Problem­formulierungen produzieren sollte. Aus dieser Perspektive wirkt eine soziologische Konzeption unbefriegend, die - im Sinne Luhmanns - nichts erklären will und aucht nichts erklären kann, sondern sich mit der Undurchschaubarkeit der Welt zufriedengibt. Eine Soziologie, für die das Wirkliche derart unaussprechlich ist, daß sie ihre Hauptenergien derauf richtet, besonderes wortreiche Formen des Drumherum-Redens zu entwickeln, die keine Hypothesen entwickelt und keine Heuristiken zur Verfügung stellt, ist soziologish unproduktiv; dies bestätigt sich auch dadurch, daß alle sy­stemtheoretisch inspirierten Versuche, sich der Wircklichkeit anzunähren, notwendigerweise aus der Systemtheotheorie herausführen" (Weyer, 1994, p. 146).