Beth Juncker

Hvad er dine forskningsområder?
Jeg er ansat som professor i børnekultur. Og børnekultur er et meget stort felt, der både består af alle de professionelle tilrettelagte kulturtilbud til børn som kulturinstitutioner - fx biblioteker - retter mod dem. Men også af kategorien børns egen kultur, altså børns måde at gå til verden på, og deres måde at tage de kulturelle tilbud i brug på. Det er dynamikken mellem det store børnekulturelle felt og børns kultur, som er mit forskningsfelt. Men det ligger jo inde i et kæmpestort kulturfelt, og der beskæftiger jeg mig også med kulturteorier og særligt med kulturformidling og kulturpolitik. Så man kan sige, at børnekultur og børns kultur er mit specialfelt, men hele mit grundfelt er det kulturelle område bredt.

Hvad er det vigtigste for dig i din forskning?
Det allervigtigste i min forskning er først og fremmest, at jeg selv brænder for det, jeg sætter i gang. Dernæst at jeg forsker i felter, som kan give viden til de mennesker, der befinder sig ude i virkeligheden, som skal formidle børnekultur på forskellige måder. De betingelser skal helst være opfyldt; at jeg er rigtig optaget af projektet, at det rummer nogle ting, vi ikke ved i forvejen, og at det kan få betydning for folk i praksis.

Hvad er du mest optaget af lige nu?
Lige i øjeblikket er jeg optaget af to projekter. Det ene handler om, at jeg har stået i spidsen for et stort nordisk børnekulturelt projekt, hvor jeg som leder af BIN-Norden, børnekulturforskere i Norden, har samlet forskere fra hele Norden, som fra forskellige forskningsvinkler og med forskellige forskningsinteresser beskæftiger sig med det børnekulturelle felt og bedt dem dele og diskutere viden. Vi har gennemført en række store konferencer, haft papers og ph.d.-studerende inde, og vi har udgivet en række rapporter efter hver konference. Nu skal det hele samles og skrives på tværs. Det skal helst være færdigt her i løbet af sommeren, for dermed slutter forskningsprojektet. Så lige nu er jeg med andre ord optaget af at lande et stort projekt på en god måde.
   Men så har jeg samtidig, sammen med en af mine yngre kollegaer her på IVA, Gitte Balling, så småt sat gang i et nyt forskningsprojekt, som vi som arbejdstitel kalder "Ekspressiv kulturformidling?" Det er et projekt, hvor vi sætter fokus på kulturformidlingen. Vi har jo haft en meget lang tradition for at kulturformidle i Danmark, men eftersom de samfundsmæssige og de kulturelle betingelser har ændret sig, står kulturformidlingen også over for nogle store udfordringer. Og der vil vi gerne bidrage med et grundlag, som fører kulturformidlingen ajour, og som måske kan inspirere folk bredt ude i praksis til at udvikle nye formidlingsstrategier. Der ligger også den anden pointe i det kommende forskningsprojekt, at vi drømmer om, at det ikke bare er os her fra IVA, der kommer til at stå for det, men at vi får samarbejdspartnere fra hele Kulturministeriets område. Så det bliver et tværfagligt og tværinstitutionelt forskningsprojekt - forhåbentlig.
   Vi satte det i gang i efteråret ved at udbyde et frit modul, som vi kaldte "Ekspressiv kulturformidling?" Vi inviede de studerende i, at vi intet vidste om feltet, men at vi gerne ville misbruge dem, deres gode hjerner, deres evne til at læse, og deres lyst til at være med til at gå ind og præcisere feltet. Der deltog en række studerende, og lige nu er vi ved at udgive en antologi, som er de studerendes afsluttende eksamensartikler. Det kommer som et resultat fra det frie modul, men også som et grundlag Gitte og jeg kan tage med os - en foræring fra vores studerende. Så det er resultatet af et kursus, hvor vi har taget de studerende ind som medforskere.
   Forskere formidler også. Som leder af det nordiske projekt bliver jeg bedt om at komme til konferencer over hele Norden, så derfor har jeg rejst meget, åbnet mange konferencer med keynotes, og lige nu står jeg foran den internationale børneteaterfestival, der denne gang finder sted i en kombination af København og Malmø. Der har de bedt mig om at holde to keynote-forelæsninger. Den ene som forsker i et forskerforum og den anden som en mere formidlende, der fortæller om syn på børn og barndom i de nordiske lande. Så man formidler bredt, skriver artikler, holder foredrag, deltager i debatter og indimellem så trækker man sig tilbage og lukker alle døre, så man får tid til at læse og tænke og føre sig selv ajour, for ellers går det ikke.

Har du andre projekter på bedding?
Lige i øjeblikket tror jeg, at jeg nøjes med det her projekt, fordi knyttet til det ligger der jo små projekter. Gitte og jeg vil lave et abstract til en konference i Paris, vi har også en vision om at lave en artikel til et amerikansk tidsskrift, hvor en af vores kilder har bidraget, og så kan vi bidrage til at videreføre en debat, hun har været med til at sætte i gang. Så samtidig med at vi har forskningsprojektet på tegnebrættet, har vi også artikler, bidrag til konferencer osv., som vi er i gang med.

Hvilke fagtidsskrifter og biblioteksblade kan du bedst lide at læse?
I gamle dage var Bogens Verden jo et fagtidsskrift, og jeg er oprindeligt uddannet litterat, så jeg har altid elsket Bogens Verden. Men ellers orienterer jeg mig bredt i Bibliotekspressen i diskussioner osv. Men jeg må indrømme, at når jeg virkelig læser, så bliver det rundt omkring i videnskabelige tidsskrifter - dér hvor der foregår diskussioner, forskning og udvikling inden for det børnekulturelle felt, eller dér hvor man bredt går ind og bidrager til at forny kulturformidling. Det kan fx være forskere fra USA, England og New Zealand men selvfølgelig også Danmark.

Hvad læser du i din fritid?
Jeg elsker at læse litteratur, men jeg får læst alt for lidt. Lige nu er jeg i gang med en egyptisk roman, der hedder Zaat. Den fik jeg forærende, da jeg var nede sammen med Dorte Skot-Hansen og holde kursus på Mubarak Library i Cairo. Det er en roman, som giver et fuldstændig forrygende humoristisk billede af livet i det egyptiske samfund.


Af Helle Saabye