Laura Skouvig er uddannet cand.mag. i historie
og tysk fra Aarhus Universitet og har siden 2001 været tilknyttet
IVA som ph.d.-studerende, adjunkt og underviser. Insight IVA fanger
hende på en travl dag, men da skrivebordet er blevet ryddet for
eksamensopgaver og pensumopgivelser, bliver der alligevel tid til
en kop kaffe og et interview.
Hvad er dine forskningsområder?
Det hænger meget sammen med min ph.d-afhandling. Jeg skrev om
folkebibliotekernes historie fra 1880-1920 ud fra en teoretisk
vinkel. Det var en diskursanalyse med fokus på "the dark side" af
folkebibliotekernes historie. Normalt er historien jo den store
gode fortælling om de tapre mænds indsats for at skabe det
fantastiske folkebibliotek, som vi har i dag. Men mit projekt
forsøgte også at vise en anden side af folkebibliotekernes
historie, og hvordan man begyndte at tale om det moderne
folkebibliotek som en modsætning til de gamle folkebogssamlinger.
Jeg har også beskæftiget mig med bibliotekarens historie og med
kulturarv. Nu er jeg så gået lidt tilbage i tiden i et forsøg på at
forstå, hvad folkebiblioteket egentlig er for en størrelse.
Så lige nu beskæftiger jeg mig med noget, der er radikalt
anderledes, nemlig med skillingsviser og almanakker fra begyndelsen
af 1800-tallet. Man kan spørge sig selv, hvad det har med
folkebiblioteker at gøre? For mig er der to ting i det. Det ene er
bibliotekshistorie, som er mit felt. Men der findes også en anden
form for historie indenfor vores verden kaldet
informationshistorie. Det er et ret nyt felt, som løfter blikket
væk fra biblioteket som institution. Her har jeg overvejet, hvad
det er for nogle funktioner, biblioteket har - bl.a. en bestemt
udlægning af at formidle information. Det, jeg egentlig gerne vil
undersøge, er, om man kan bruge det indenfor en
informationshistorisk ramme til at brede bibliotekshistorien ud og
forsøge at forstå, hvordan biblioteket egentlig blev til, inden det
blev til. For selv om der tidligere fandtes videnskabelige
biblioteker og bogsamlinger, blev vores forståelse af
folkebiblioteket først etableret i 1880-1920. Så det er dels et
forsøg på at forstå andre måder at formidle information på, og
samtidig er det et forsøg på at udfolde en ny vinkel omkring
informationshistorie.
Hvad er det vigtigste for dig i din
forskning?
Det hele. Forskning er skønt, synes jeg. Jeg elsker alle dele af
forskningsprocessen - selve det, at der er et eller andet, der
pirrer ens nysgerrighed, som man har lyst til at se nærmere på. Og
hvis der er noget, jeg virkelig elsker, så er det at sidde over
gulnede papirer, hvad enten kildematerialet er trykt, manuskripter
eller breve, og så skulle stykke det hele sammen og kaste en
teoretisk vinkel på det. Jeg kan også lide, når ting støder sammen,
hvor man f.eks. kan tænke "Hvordan ser de her almanakker og
skillingsviser ud, hvis jeg kigger på dem fra et
informationshistorisk perspektiv?" At gå fra det konkrete projekt
til at skrive det og så få lov til at undervise i det - det er helt
fantastisk, dels fordi man får lov til at tale om det, der virkelig
interesserer en, men også fordi man får en dialog med de
studerende, hvilket jeg synes er utroligt vigtigt. Det er sjovt at
få deres input og forståelse af f.eks. informationshistorien, som
jeg har haft et forløb med her i efteråret. Samtidig er det
fantastisk at få lov til at fordybe sig og få muligheden for at
kaste sig mere eller mindre hæmningsløst over et område, som bare
interesserer en.
Hvad er du mest optaget af lige nu?
Lige nu arbejder jeg på en videnskabelig artikel til en antologi,
som er skabt på baggrund at et seminar, jeg deltog i i Wolfenbüttel
i Tyskland her i efteråret. Så jeg skriver den faktisk også på
tysk, hvilket har vist sig at være lidt sværere, end jeg troede.
Men i artiklen forsøger jeg at koble et teoretisk blik omkring
genre og genreteori med almanakker og skillingsviser. Et af
udgangspunkterne er, at tekster ikke bare afspejler den
virkelighed, de er en del af, men at de også bidrager til at skabe
en virkelighed. Hvis man f.eks. kigger på almanakkerne, kan man se,
at der fra slutningen af 1700-tallet kommer nogle anmærkninger fra
Det Kongelige Landhusholdningsselskab omkring nogle emner, som de
mener, bonden bør interessere sig for - frem for alt at forbedre
sit landbrug. Det er i den periode, hvor vi får
landbrugsreformerne, så på den måde afspejler anmærkningerne
interessen for at forbedre landbruget, men samtidig er de med til
at skabe en forestilling om, hvad og hvem bonden er.
Hvad der helt præcist skal komme ud af det er stadig
på det spekulative plan. Der er et stærkt element af folkeoplysning
i anmærkningerne også. Hvornår begynder man at tale folkeoplysning
i Danmark? Hvad er det for nogle remedier, vi har?
Folkebibliotekerne definerede sig selv som en folkeoplysende
institution og tog patent på den i form af læsning. Men 100 år
tidligere måtte man tænke folkeoplysning og formidling af
information på en anden måde og fx bruge en kendt genre som
almanakken - og hvad gør det ved det konkrete indhold, at det så at
sige indføjes i en kendt genre? Det er de forskellige former for
formidling og forståelser af information, som jeg forsøger at
indkredse i min forskning.
Har du andre projekter på bedding?
Jeg beskæftiger mig mest med almanakker og skillingsviser, men det
afføder en række delprojekter. Almanakkerne er én del, mens
skillingsviserne er noget helt andet, for det er en anden type
kildemateriale og en helt anden sammenhæng. Jeg undersøger i
øjeblikket, om de to ting kan spille sammen, eller om de skal være
to separate delprojekter. Derudover har Johnny Kondrup fra INSS
gang i et projekt, hvor jeg er blevet spurgt, om jeg kan komme med
et bidrag om bibliotekshistorie i relation til editionshistorie.
Men det kræver i første omgang, at jeg får undersøgt
editionshistorie nærmere. Jeg har nogle overordnede ideer og tanker
omkring editionshistorie og bibliotekshistorie - bl.a. at de kan
bruges til at spejle de videnskaber, de er en del af. Men det
kræver, at jeg igen udvider feltet for bibliotekshistorie og går
længere tilbage i tiden. Så det bliver et spørgsmål om hele tiden
at forfølge tanken om, hvad biblioteket egentlig er for en
størrelse og at fastholde pointeringen af, at biblioteket aldrig er
det samme men altid vil afspejle den tid og den kultur, det
eksisterer i. Til sidst er der området med genre og retorik, jeg
lægger som den teoretiske ramme omkring det.
Hvilke fagtidsskrifter og biblioteksblade kan du bedst lide
at læse?
Jeg læser egentlig ikke mange bibliotekstidsskrifter. Jeg
orienterer mig mere inden for danske historiske tidsskrifter.
Internationalt fokuserer jeg på det engelske bibliotekshistoriske
tidsskrift Library & Information History, hvor jeg også er med
i deres editorial board. Jeg forholder mig desuden til Library
Quarterly og Libraries & the Cultural Record. Der er også lige
kommet et nyt dansk historisk tidsskrift ved navn Temp, der er
meget spændende.
Hvad læser du i din fritid?
Når der ikke er for meget sne udenfor, så forsøger jeg at løbe, og
derfor læser jeg gerne instruktionsmanualer til, hvordan jeg kan
forbedre min løbetræning. Ellers har jeg lige læst "Hundemordet i
Vimmelskaftet" af de to danske historikere Ulrik Langen og Peter
Henningsen. Det er en meget sjov bog, for den handler om København
i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Det er en social
historie og en tilbagevenden til en gammel måde at skrive historie
på, hvor fortællingen og begivenhederne får lov til at blomstre i
sig selv. Det har været utroligt spændende at læse den, dels fordi
det er enormt sjovt at læse om København, og dels fordi man får et
indblik i et samfund, som er så fundamentalt anderledes fra vores
eget, og som alligevel er vores eget - bare for 200-300 år siden.
Lige da vinteren stod på sit højeste, kunne jeg sidde og læse om,
hvor kolde vintrene var i slutningen af 1700-tallet, og det synes
jeg har været fascinerende. Nu læser jeg "Til Venstre Hånd", som er
en akademisk udgave af en rigtig sladderhistorie omkring kongelige
elskerinder.
Af Helle Saabye