Laura Skouvig

Hvad er dine forskningsområder?
Det hænger meget sammen med min ph.d-afhandling. Jeg skrev om folkebibliotekernes historie fra 1880-1920 ud fra en teoretisk vinkel. Det var en diskursanalyse med fokus på "the dark side" af folkebibliotekernes historie. Normalt er historien jo den store gode fortælling om de tapre mænds indsats for at skabe det fantastiske folkebibliotek, som vi har i dag. Men mit projekt forsøgte også at vise en anden side af folkebibliotekernes historie, og hvordan man begyndte at tale om det moderne folkebibliotek som en modsætning til de gamle folkebogssamlinger. Jeg har også beskæftiget mig med bibliotekarens historie og med kulturarv. Nu er jeg så gået lidt tilbage i tiden i et forsøg på at forstå, hvad folkebiblioteket egentlig er for en størrelse.

Så lige nu beskæftiger jeg mig med noget, der er radikalt anderledes, nemlig med skillingsviser og almanakker fra begyndelsen af 1800-tallet. Man kan spørge sig selv, hvad det har med folkebiblioteker at gøre? For mig er der to ting i det. Det ene er bibliotekshistorie, som er mit felt. Men der findes også en anden form for historie indenfor vores verden kaldet informationshistorie. Det er et ret nyt felt, som løfter blikket væk fra biblioteket som institution. Her har jeg overvejet, hvad det er for nogle funktioner, biblioteket har - bl.a. en bestemt udlægning af at formidle information. Det, jeg egentlig gerne vil undersøge, er, om man kan bruge det indenfor en informationshistorisk ramme til at brede bibliotekshistorien ud og forsøge at forstå, hvordan biblioteket egentlig blev til, inden det blev til. For selv om der tidligere fandtes videnskabelige biblioteker og bogsamlinger, blev vores forståelse af folkebiblioteket først etableret i 1880-1920. Så det er dels et forsøg på at forstå andre måder at formidle information på, og samtidig er det et forsøg på at udfolde en ny vinkel omkring informationshistorie.

Hvad er det vigtigste for dig i din forskning?
Det hele. Forskning er skønt, synes jeg. Jeg elsker alle dele af forskningsprocessen - selve det, at der er et eller andet, der pirrer ens nysgerrighed, som man har lyst til at se nærmere på. Og hvis der er noget, jeg virkelig elsker, så er det at sidde over gulnede papirer, hvad enten kildematerialet er trykt, manuskripter eller breve, og så skulle stykke det hele sammen og kaste en teoretisk vinkel på det. Jeg kan også lide, når ting støder sammen, hvor man f.eks. kan tænke "Hvordan ser de her almanakker og skillingsviser ud, hvis jeg kigger på dem fra et informationshistorisk perspektiv?" At gå fra det konkrete projekt til at skrive det og så få lov til at undervise i det - det er helt fantastisk, dels fordi man får lov til at tale om det, der virkelig interesserer en, men også fordi man får en dialog med de studerende, hvilket jeg synes er utroligt vigtigt. Det er sjovt at få deres input og forståelse af f.eks. informationshistorien, som jeg har haft et forløb med her i efteråret. Samtidig er det fantastisk at få lov til at fordybe sig og få muligheden for at kaste sig mere eller mindre hæmningsløst over et område, som bare interesserer en.

Hvad er du mest optaget af lige nu?
Lige nu arbejder jeg på en videnskabelig artikel til en antologi, som er skabt på baggrund at et seminar, jeg deltog i i Wolfenbüttel i Tyskland her i efteråret. Så jeg skriver den faktisk også på tysk, hvilket har vist sig at være lidt sværere, end jeg troede. Men i artiklen forsøger jeg at koble et teoretisk blik omkring genre og genreteori med almanakker og skillingsviser. Et af udgangspunkterne er, at tekster ikke bare afspejler den virkelighed, de er en del af, men at de også bidrager til at skabe en virkelighed. Hvis man f.eks. kigger på almanakkerne, kan man se, at der fra slutningen af 1700-tallet kommer nogle anmærkninger fra Det Kongelige Landhusholdningsselskab omkring nogle emner, som de mener, bonden bør interessere sig for - frem for alt at forbedre sit landbrug. Det er i den periode, hvor vi får landbrugsreformerne, så på den måde afspejler anmærkningerne interessen for at forbedre landbruget, men samtidig er de med til at skabe en forestilling om, hvad og hvem bonden er.
   Hvad der helt præcist skal komme ud af det er stadig på det spekulative plan. Der er et stærkt element af folkeoplysning i anmærkningerne også. Hvornår begynder man at tale folkeoplysning i Danmark? Hvad er det for nogle remedier, vi har? Folkebibliotekerne definerede sig selv som en folkeoplysende institution og tog patent på den i form af læsning. Men 100 år tidligere måtte man tænke folkeoplysning og formidling af information på en anden måde og fx bruge en kendt genre som almanakken - og hvad gør det ved det konkrete indhold, at det så at sige indføjes i en kendt genre? Det er de forskellige former for formidling og forståelser af information, som jeg forsøger at indkredse i min forskning.

Har du andre projekter på bedding?
Jeg beskæftiger mig mest med almanakker og skillingsviser, men det afføder en række delprojekter. Almanakkerne er én del, mens skillingsviserne er noget helt andet, for det er en anden type kildemateriale og en helt anden sammenhæng. Jeg undersøger i øjeblikket, om de to ting kan spille sammen, eller om de skal være to separate delprojekter. Derudover har Johnny Kondrup fra INSS gang i et projekt, hvor jeg er blevet spurgt, om jeg kan komme med et bidrag om bibliotekshistorie i relation til editionshistorie. Men det kræver i første omgang, at jeg får undersøgt editionshistorie nærmere. Jeg har nogle overordnede ideer og tanker omkring editionshistorie og bibliotekshistorie - bl.a. at de kan bruges til at spejle de videnskaber, de er en del af. Men det kræver, at jeg igen udvider feltet for bibliotekshistorie og går længere tilbage i tiden. Så det bliver et spørgsmål om hele tiden at forfølge tanken om, hvad biblioteket egentlig er for en størrelse og at fastholde pointeringen af, at biblioteket aldrig er det samme men altid vil afspejle den tid og den kultur, det eksisterer i. Til sidst er der området med genre og retorik, jeg lægger som den teoretiske ramme omkring det.

Hvilke fagtidsskrifter og biblioteksblade kan du bedst lide at læse?
Jeg læser egentlig ikke mange bibliotekstidsskrifter. Jeg orienterer mig mere inden for danske historiske tidsskrifter. Internationalt fokuserer jeg på det engelske bibliotekshistoriske tidsskrift Library & Information History, hvor jeg også er med i deres editorial board. Jeg forholder mig desuden til Library Quarterly og Libraries & the Cultural Record. Der er også lige kommet et nyt dansk historisk tidsskrift ved navn Temp, der er meget spændende.

Hvad læser du i din fritid?
Når der ikke er for meget sne udenfor, så forsøger jeg at løbe, og derfor læser jeg gerne instruktionsmanualer til, hvordan jeg kan forbedre min løbetræning. Ellers har jeg lige læst "Hundemordet i Vimmelskaftet" af de to danske historikere Ulrik Langen og Peter Henningsen. Det er en meget sjov bog, for den handler om København i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Det er en social historie og en tilbagevenden til en gammel måde at skrive historie på, hvor fortællingen og begivenhederne får lov til at blomstre i sig selv. Det har været utroligt spændende at læse den, dels fordi det er enormt sjovt at læse om København, og dels fordi man får et indblik i et samfund, som er så fundamentalt anderledes fra vores eget, og som alligevel er vores eget - bare for 200-300 år siden. Lige da vinteren stod på sit højeste, kunne jeg sidde og læse om, hvor kolde vintrene var i slutningen af 1700-tallet, og det synes jeg har været fascinerende. Nu læser jeg "Til Venstre Hånd", som er en akademisk udgave af en rigtig sladderhistorie omkring kongelige elskerinder.


Af Helle Saabye