Forskningsanalyse

Satsningsområdet Forskningsanalyse vedrører analyse, måling og evaluering i relation til kunstnerisk, humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig forskning. Samtidig knytter der sig til disse forskningsaktiviteter konstruktiv, kritisk refleksion, idet betydningen af denne forskning hele tiden er under fortolkning og forhandling. Forskningen inden for dette satsningsområde vil i særlig grad fokusere på at udvikle teorier, metoder og indikatorer til videnskabsstudier og forskningsanalyse inden for fag. Forskningen vil endvidere arbejde med differentieret måling af forskningskvalitet og evidensbaseret evaluering. Målet er at vurdere hvor adækvat forskningsanalyse er i forskellige sammenhænge, og at videreudvikle den i stadig mere præcis og relevant retning.

Følgende forskningsområder knytter sig bl.a. til satsningsområdet Forskningsanalyse:

  • Citationsanalyse
  • Domæneanalyse
  • Evidensbaseret fagudvikling
  • Forskningsevaluering og -formidling
  • Informetri, herunder bibliometri, scientometri og webometri
  • Videnskabelige miljøer og forskningsbegreber
  • Videnskabsstudier