29-09-2011I denne måned har IVAs forskere og studerende udtalt sig om ledigheden blandt dimittender, digitale muligheder på forskningsbibliotekerne, kassation af bøger og læseridentifikation med fiktive karakterer.
Største optag i 10 år
Perspektiv skrev den 31. august en notits
(side 10) om det store antal ansøgere, som IVA har oplevet i år.
Det har ført til det største optag i 10 år med en stigning på i alt
19 % siden sidste år.
Rektor Per Hasle mener, at IVAs nye profil har haft en positiv
effekt: "Vi er glade for, at vores navn øjensynligt er ved at slå
sig fast. Nu signalerer vi information og videnskab og akademi.
Navnet signalerer tværfaglighed, og jeg tror, det har en anden og
bredere appel hos de uddannelsessøgende."
Jobkrise for IVAs nyuddannede
Både Niels Ole Pors og Martin Dyrbye er omtalt i en
artikel fra Perspektiv den 31. august, som omhandler den
stigende ledighed og de problemer, som nyuddannede fra IVA vil stå
overfor, når de skal til at søge job.
Niels Ole Pors mener ikke helt at situationen kan
sammenlignes med krisen i 1980'erne, da unge i dag har langt
bredere jobmuligheder. Martin Dyrbye supplerer: "Arbejdsløsheden i
1980'erne havde en optakt med en kommunalreform i 1971, oliekrisen
i 1973, den efterfølgende begyndende arbejdsløshed og indførelsen
af ny teknologi. I dag har vi haft en kommunalreform i 2007,
finanskrise, og så er der hele bølgen af digitalisering. Men det er
så langt fra en gentagelse af 1980'erne, vi ser i dag."
E-læring i forskningsbibliotekerne
I Perspektiv den 31. august er Helene Høyrup citeret i en
artikel om, hvordan nedskæringer og digitalisering påvirker
forskningsbibliotekernes muligheder.
Hun siger i artiklen: "Der er i øjeblikket et stort kulturskred
fra tryk til digital form, og det udfordrer det nuværende koncept.
Vi vil forske i, hvad det er for funktioner, der kan være bærende
fremover, og vi vurderer, at forskningsbibliotekerne skal opfinde
en helt ny identitet og for eksempel satse på nye
e-læringssystemer. Vi kommer også til at se nærmere på, at det med
digitaliseringen er muligt at udvikle en mere ambitiøs form for
vidensorganisering. Det vil blive et opgør med de forudsætninger,
vi har haft under trykkekulturen."
Biblioteker skaber samvær og oplevelser
Biblioteks- og kulturbyggeriet oplever i øjeblikket en
opblomstring i hele verden. Det kan man læse i
Perspektiv den 31. august. Ifølge centerleder Dorte Skot-Hansen
har bibliotekerne desuden påtaget sig en ny rolle i
kulturlivet.
"Hvor man for nogle år tilbage forudsagde en massiv biblioteksdød
som følge af internettet, så oplever vi faktisk nu, at
biblioteksbyggeriet får en renæssance," siger Dorte Skot-Hansen og
fortsætter: "Bibliotekerne bliver brugt på andre måder end
tidligere, så det ikke kun handler om udlån, men også i høj grad om
samvær og oplevelser. Bibliotekerne er blevet en scene for lokale
aktiviteter og lokale arrangementer. Det er en helt tydelig trend
på internationalt plan."
Faglig bevidsthed mindsker chancen for
dimittendledighed
Studenterobservatør Rasmus Bahnsen tog del i et lille interview
i Perspektiv (side 38) den 31. august, hvor han bl.a. svarede
på, hvorfor det er vigtigt for de studerende at være fagligt
bevidste.
"Alt peger på, at et karriere-og arbejdsmarkedsorienteret mindset
under studiet øger dine chancer for at undgå at blive en del af
statistikken for den høje dimittendledighed, hvorfor fagforeningen
i langt højere grad end tidligere og langt mere aktivt end
tidligere skal lære at agere brobygger mellem studie-og
arbejdsliv," svarer han. "Derfor skal BF ikke kun spørge de
studerende: Hvad vil du? Eller hvad kan du? men så tidligt som
muligt understøtte en orientering mod arbejdsmarkedet ved for
eksempel at tilbyde faglige arrangementer, som provokerer og
udfordrer vores faglighed, og dermed tilfører et
beskæftigelsesmæssigt perspektiv."
Anmelderros til antologien "Nye vidensmedier"
Kulturkapellet.dk
anmelder den 14. juli antologien "Nye vidensmedier", som er udgivet
af Det Informationsvidenskabelige Akademi.
I anmeldelsen skrives der bl.a.: "Der er som allerede omtalt tale
om virkeligt gode individuelle artikler, der tilsammen udgør et
hele for området vidensmediering. Enheden fjerner ikke de
produktive uenigheder og forskelligheder. Der bliver dækket en lang
række områder med teoretiske udviklinger og eksemplariske analyser
af enkeltfænomener, som udstillinger, litteraturfestivaler og andre
spændende fænomener […] Nye vidensmedier er en bog, alle
der arbejder med viden, uddannelse og læring kan lære noget af -
ikke mindst er der tale om 16 glimrende bidrag til den fortsatte
diskussion af, hvad viden er i vores samfund og kultur - og hvordan
man kan arbejde med viden i en 'flydende modernitet'."
Kassation skal gribes fornuftigt an
Den 1. september har lektor Martin Dyrbye bidraget til DF Revy med
en artikel
om bibliotekers kassation af bøger. Han beskriver kassation som et
uundgåeligt fænomen, men dog noget som bør gøres med omtanke.
I artiklen skriver Martin Dyrbye bl.a.: "Kassation er kommet for
at blive, men samtidig må universiteternes ledelser forstå, at der
faktisk er en sammenhæng mellem det forskningsniveau man ønsker at
opretholde, og antallet af titler på f.eks. institut- og
fakultetsbibliotekerne. Hurtig adgang - for humanisterne i særdeles
til ikke-digitalt materiale - er fortsat alfa omega for doktoranden
eller den ph.d.-studerende in spe, som har behov for et endog meget
stort antal titler inden for bogreolernes rækkevidde. Alt er ikke
digitaliseret eller unyttigt alene ud fra publikationens alder at
dømme, og hvis bogen eller det digitale dokument er borte, ja så er
meningen med humaniora det også. Biblioteket er fortsat humanistens
laboratorium - og er lige så vigtigt, som f.eks. kemikerens adgang
til kolben og det klassiske periodiske system."
Læsere identificerer sig med fiktive karakterer
Weekendavisen bragte den 16. september en artikel om en
amerikansk undersøgelse, der viser at fiktive karakterer i bøger
har så stor indvirkning på os som læsere, at vi ikke bare
sympatiserer med dem - vi identificerer os personligt med
karaktererne og knytter os til dem, som var de vores egne
familiemedlemmer eller venner. Gitte Balling, der har beskæftiget
sig meget med den gode læseoplevelse, er enig i dette.
"Man kan sagtens føle sig som for eksempel en hobbit eller en
elver, selvom de har spidse ører eller pels, fordi de dybest set
føler det samme som os: kærlighed, ulykkelig kærlighed, sorg og
angst," siger Gitte Balling og fortsætter: "Det kan være nemmere at
genkende sig selv i noget, der ikke ligner ens eget liv alt for
meget. Det fungerer på en måde bedre. Det er nemmere at se
lighedstegn og identificere sig, når man ser verden gennem for
eksempel Harry Potters briller."
Ny roman af populær japansk forfatter
I Information kunne man den 22. september læse en artikel om den meget
populære japanske forfatter Haruki Murakami. Han lancerede for få
måneder siden sin nye bog "1Q84" - et modsvar til George Orwells
dystopi "1984".
"Han rammer dem, der godt kan lide krimier, men som samtidig vil
udfordres på flere niveauer," siger lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt i
artiklen. "Det er ofte mennesker, der har noget at rykke med rent
intellektuelt, og som har brede læsevaner. Og så er det
fortrinsvist kvinder. Mange mænd vil kun læse faglitteratur, hvis
det skal være avanceret. De kan ikke overkomme andet end at kværne
en krimi, der er ligetil, hvis de skal
læse skønlitteratur."
IVA har fundet sin internationale plads
Perspektiv bragte den 28. september et
interview med rektor Per Hasle, hvori han fortæller om sin
glæde over den store stigning i ansøgninger til IVA og beslutningen
om at satse på forskningskommunikation.
"Vi har det højeste ansøgertal siden år 2000. Jeg er selvfølgelig
glad, for jeg synes, det er en fantastisk udvikling.
Universiteterne har rigtig nok haft en fremgang i 2010 og 2011, men
vores fremgang på IVA er cirka tre gange så stor. Der må
naturligvis ligge noget andet i det ud over tidens trend," siger
han i interviewet og omtaler den åbning af IVA, som der inden for
de seneste par år er arbejdet hårdt på: "Vi har fået den der
internationale plads i verden. Vi er nogen, andre gerne vil lege
med. Det er med til at øge selvbevidstheden for os alle - og for de
studerende."
Af Helle Saabye