Det Informationsvidenskabelige Akademi skal gennem undervisning,
forskning, forskningsbaseret deltagelse i udviklingsaktiviteter
samt forskningsformidling bidrage til udviklingen af informations-,
videns- og biblioteksfunktioner i Danmark for herigennem at
understøtte at Danmark udvikler sig som videnssamfund økonomisk
(viden som økonomisk ressource), demokratisk (viden som demokratisk
ressource) og kulturelt (viden som kulturel ressource). Det er
visionen, at
- IVA konsoliderer og udvikler sin position som en central
ressource for og inspirationskilde til biblioteksudviklingen i
Danmark.
- IVA etablerer sig som en anerkendt, central forsknings- og
udviklingsaktør i forhold til private virksomheder og offentlige
institutioner i videnssamfundet
- IVA fastholder sin uddannelsesrolle som primær leverandør
af kandidater til biblioteks-sektoren, samtidig med at IVA
styrker rollen som leverandør af kandidater til den offentlige
sektor (den digitale forvaltning), til private virksomheders
informations- og videns-funktioner samt til private informations-
og vidensvirksomheder.