Studieliv / Efter studiet / Mød dem på jobbet
”Når jeg hører om mine tidligere medstuderende, der har arbejde på folkebibliotekerne, så har de gang i rigtig mange spændende projekter på tværs af kommuner, systemer og endda landegrænser. Så nogle gange kan jeg godt savne den mere idealistiske tilgang, hvor der ikke er noget ejerskab til informationerne. Men det er jo det unikke ved uddannelsen; man kan skifte spor i løbet af sin karriere, fordi man har fået kompetencer inden for både kultur, it og kommunikation.”
Sine Fogh-Nielsen, Devoteam Consulting
Sine Fogh-Nielsen, Konsulent, Devoteam Consulting Yoga, it og forretningssans Hun dyrker yoga, har undervist på IVA og arbejder i dag som konsulent i information management hos Devoteam Consulting. Sine Fogh-Nielsen sidder lige midt i alt det, hun er mest optaget af: systematisering, registrering og it. Det begyndte med miljøkemi og er foreløbigt endt med rådgivning i eksempelvis håndtering af kæmpe datamængder og udvikling af et fælles sprog i forbindelse med sammenlægninger af it-systemer på tværs af organisationer. Forskning eller det private erhvervsliv? Det var hovedsagligt interessen for bøger, der fik Sine Fogh-Nielsen til at vælge studiet på IVA, men den endelige beslutning tog hun, da hun hørte om de brede muligheder for beskæftigelse. ”Jeg havde det meste af tiden en idé om, at jeg ville ud i et privat job, men mest i forbindelse med en slags biblioteksfunktion i en privat virksomhed med noget fagligt specifikt. Jeg har også undervist som timelærer på Biblioteksskolen [nu IVA], og på et tidspunkt overvejede jeg at fortsætte med undervisning og tage en ph.d. på Biblioteksskolen, inden jeg søgte ud i det private erhvervsliv”, fortæller Sine Fogh-Nielsen, der i dag er 34 år. Og hun er langt fra den eneste, for alene hos Devoteam, der er et datterselskab af et fransk firma, der sidste år vandt prisen som den hurtigst voksende virksomhed i Europa, er der omkring ti ansatte med ’biblioteksskole-baggrund’, siger Sine Fogh-Nielsen og fortæller, at det hænger samen med, at Devoteam har fået øjnene op for kandidaternes helt essentielle kompetencer i forhold til håndtering af store mængder information. Ingen nørd Fag som informationsøgning og vidensorganisering kan måske lyde lidt nørdede, men nørd er ikke det ord, man tænker på, når man taler med Sine Fogh-Nielsen, der dyrker yoga og prioriterer oplevelser med vennerne i sin fritid. Når Sine er på arbejde, er det som konsulent for virksomheder eller organisationer, der skal have et nyt it-system eller lægges sammen og have de eksisterende systemer til at tale sammen. ”På Biblioteksskolen har vi har lært at tænke i hierarkier og strukturer og kan hjælpe med at kategorisere – også så man kan finde tingene igen”, siger Sine Fogh-Nielsen. Sine Fogh-Nielsen arbejder også med store offentlige myndigheder, der ofte har komplicerede sagsgange og tunge dokumentregistreringer, der trænger til et løft.”Når jeg hører om mine tidligere medstuderende, der har arbejde på folkebibliotekerne, så har de gang i rigtig mange spændende projekter på tværs af kommuner, systemer og endda landegrænser. Så nogle gange kan jeg godt savne den mere idealistiske tilgang, hvor der ikke er noget ejerskab til informationerne. Men det er jo det unikke ved uddannelsen; man kan skifte spor i løbet af sin karriere, fordi man har fået kompetencer inden for både kultur, it og kommunikation.”


