Som studerende på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)
har du en række muligheder for at internationalisere din
uddannelse og derved opnå international kompetencer, som ofte
bliver efterspurgt af arbejdsgiverne.
Skolen har mere end 20 udvekslingsaftaler i USA, Asien og Europa,
så der er gode muligheder for at læse et semester i udlandet.
Det bedste tidspunkt at rejse ud på er på 5. semester på
bacheloruddannelsen eller på et af kandidatuddannelsens moduler.
Udvekslingsopholdet erstatter semestret på IVA, og det er muligt at
tage SU og studielån med til udlandet.
IVA udbyder en international kandidatuddannelse, som danske
kandidatstuderende også kan vælge at følge helt eller delvist. For
tiden går der studerende fra blandt andet Spanien, Portugal,
Tyskland, Norge, og USA samt danske studerende på den
internationale linje.